Kommentar. Forsvaret efterlyser flere kvinder. Men kvinder skal åbenbart ikke have værnepligt.

Ret og pligt

Det danske forsvar har lagt sig i selen for at tiltrække flere kvinder. Man har indført en årlig inspirationsdag for kvinder, og alle kvinder, der er fyldt 18 år, får tilsendt et personligt brev. Det har tilsyneladende givet pote, for sidste år meldte cirka 2.000 kvinder sig til Forsvarets Dag – ifølge Forsvaret fordi man har forbedret brevet til kvinderne.

»Ved at udnytte de digitale muligheder og tilføje flere billeder og grafik samt justere i ordlyden, blev brevet mere moderne, indbydende og spændende at læse,« lyder det i en pressemeddelelse.

Den nye forsvarsminister Trine Bramsen vil se endnu flere kvinder i uniform.

»Derfor er det kun godt, at endnu flere kvinder gerne vil aftjene værnepligt og være med til at holde Danmark trygt. Vi har brug for dem og deres kompetencer,« sagde forsvarsministeren i samme pressemeddelelse denne måned.

Udtalelserne er symptomatiske for den måde, man forsøger at opnå ligestilling i dag. Kvinder skal tiltales på en helt særlig frekvens og smigres og headhuntes. Erhvervslivet søsætter kampagner om talentmasse, der går til spilde, og forskningsverdenen indfører økonomiske incitamenter. Kvinder og deres kompetencer omtales som noget særligt værdifuldt, man skal anstrenge sig for at få fat i. Ligesom guld.

HER er den gode nyhed: Hvis Forsvaret mangler kvinder, er det ikke noget mysterium. Forklaringen ligger i Grundlovens paragraf 81: »Enhver våbenfør mand er forpligtet til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar.« Der findes næppe en hurtigere måde at rekruttere folk til militæret end at give dem værnepligt – det har i hvert fald virket på mændene – men alligevel kaster Forsvaret sig over ordlyd og grafik i stedet. Efter årtiers ligestillingsdebat gælder værnepligten stadig kun for det andet køn.

I sig selv er det en bedrift, at en så klokkeklar, juridisk forskelsbehandling har overlevet. I den offentlige debat klages der over alt fra bare bryster i reklamer til mænd, der fylder for meget på metrosæderne. Alligevel er ingen dansk kvinderetsforkæmper endnu gået på barrikaderne for værnepligten.

Det er heller ikke såkaldt patriarkalske strukturer, der forhindrer danske feminister i at udfolde sig på slagmarken. Dansk Institut for Militære Studier slog fast for over ti år siden, at der ikke er nogen praktisk hindring for, at kvinder kan aftjene værnepligt. Af uransagelige årsager er der alligevel ingen opbakning på det område, hverken blandt feminister eller politikere. Ligestilling er et fænomen, der mest er vigtigt i toppen af samfundet og helst på indendørs arbejdspladser med hæve-sænkebord.

Er det sandt, at kvinder diskrimineres på arbejdsmarkedet? Læs »Løn som fortjent«

Som borger kan man ikke kan klage over forskelsbehandlingen i Forsvaret. Hos Ligebehandlingsnævnet, der afgør sager om blandt andet kønsdiskrimination, modtager man slet ikke den slags henvendelser. Grundloven kan ikke tilsidesættes, da den er den øverste af de danske love, forklarer nævnet på sin hjemmeside:

»Ligebehandlingsnævnet kan derfor ikke behandle klager, der handler om, at værnepligten kun gælder for mænd,« lyder det.

Med andre ord: Grundloven diskriminerer, men da det står i Grundloven, er det bare ærgerligt.

OMVENDT ønsker ingen ved deres fulde fem at udelukke kvinder fra Forsvaret. Det ville være diskrimination (af kvinder), og for at komme uden om Grundloven aftjener danske kvinder derfor på »værnepligtslignende vilkår«. Eller som Forsvaret formulerer det i sit materiale:

»Som kvinde har du ret til at gennemføre værnepligtstjenesten på lige fod med mænd og få alle de oplevelser, venskaber og erfaringer, som værnepligten fører med sig.«

Mænd har altså pligt. Kvinder har ret.

Juridisk ligestilling er ellers grundlaget for, at vi i dag har et velfungerende samfund. Afskaffelsen af netop kønsdiskriminerende regler som kvindetariffen og indførelsen af stemmeret og en ligelønslov har banet vejen for, at vi betragter hinanden som ligeværdige.

I et retfærdigt samfund skal de grundlæggende spilleregler være ens for alle, og hvis Forsvaret og politikerne virkelig ønsker at se kvinder som lige, er der ingen god grund til at tøve. Vælt nu denne sidste af fortidens bastioner.

 

Læs også om, at frisindet har tilsyneladende sejret, men nye former for intolerance begynder at vise sig: »Det, danskerne mener, er...«