Endnu en uge, endnu et masseskyderi i USA. Denne gang var det 36-årige Seth Ator, fyret samme morgen fra sit job som lastvognschauffør, der i lørdags dræbte syv og sårede 25 i det vestlige Texas, før han blev skudt af politiet.
Denne gang ligner alle de andre: Der sørges, der bedes, der kaldes på handling. Grusomhederne optælles – 283 masseskyderier i år, 53 ofre i sidste måned – men det hele er tragisk monotont, for vi ved jo, at intet vil ændre sig: Våbenlobbyen er for stærk, de moderate konservative for få, græsrødderne for opflammede til, at stramninger i våbenlovgivningen er mulige.
Læs også om præsidentens støtter: »Vi er trumpister!«
Men måske er der tegn på opbrud i den forstemmende forudsigelighed. For National Rifle Association, NRA, den nærmest mytologisk magtfulde lobbyorganisation, der med kompromisløshed og betragtelig succes har bekæmpet øget våbenregulering i årtier, befinder sig lige nu i en uvant underdrejet tilstand.
»NRA står over for den mest alvorlige krise i organisationens moderne eksistens,« siger Robert Spitzer, professor i politologi og forsker i våbenlovgivning ved State University of New York.
Organisationen tynges af økonomiske problemer, juridiske slagsmål og interne magtkampe, som tidligere på året blandt andet førte til afsættelsen af dens præsident, Oliver North, der på sin side havde forsøgt at vælte NRAs mangeårige stærke førstemand, Wayne LaPierre, hvis misregimente ifølge North truede bevægelsens fremtid.
LaPierre er især blevet kritiseret for sit ubeskedne forbrug, som flere medier har beskrevet – for eksempel brugte han på en enkelt dag 39.000 dollars (264.000 kroner) i en tøjbutik i Beverly Hills og sendte regningen til Ackerman McQueen, NRAs mangeårige reklamebureau.
Den demokratiske justitsminister i New York, hvor NRA er indregistreret, undersøger i øjeblikket, om foreningen har overholdt betingelserne for den skattefritagelse, man nyder godt af som en formel nonprofit-organisation, og en lignende undersøgelse finder sted i District of Columbia.
Oveni det kommer de økonomiske kvaler: Ifølge Washington Post endte de seks enheder, som tilsammen udgør NRA, med et underskud på 10,8 millioner dollars i 2018 – det tredje år i træk med en rød bundlinje.
Ved midtvejsvalget sidste efterår, hvor Demokraterne erobrede Repræsentanternes Hus, kastede grupper, der advokerer for strammere våbenlovgivning, højst uvant flere penge ind i valgkampen end den konservative lobby-mastodont.
»Mange kandidater stillede op på en dagsorden om større våbensikkerhed og blev valgt, hvilket hjalp med til at punktere myten om, at NRA er uovervindelig, og at det er en tabersag at sætte sig op imod dem,« siger Robert Spitzer.
Oven på den seneste tids blodige begivenheder har visse røster i den konservative lejr talt for et opgør med våbenlobbyen og advaret om, at højrefløjen ellers risikerer at vinke farvel til især forstædernes svingvælgere næste år.
»Republikanerne har kurs mod udryddelse i forstæderne, hvis de ikke distancerer sig fra NRA,« sagde oliechefen Dan Eberhart, en kendt republikansk donor og Trump-støtte, til erhvervsmediet Bloomberg efter sidste måneds masseskyderier i El Paso, Texas, og Dayton, Ohio. En måling lavet af Politico og Morning Consult efter skyderierne viste, at knap 60 procent af republikanske kvinder og 75 procent af forstadsvælgere støtter skærpet våbenlovgivning.
Bevægelse blandt lovgiverne
Der er visse tegn på bevægelse i Kongressen: Lindsey Graham, fremtrædende republikansk senator fra South Carolina, er sammen med sin demokratiske kollega Richard Blumenthal på vej med et lovforslag, der skal fremme den såkaldte »red flag«-model, der allerede findes i nogle delstater. Den går ud på, at familiemedlemmer eller politiet kan anmode en domstol om en midlertidig konfiskering af en ustabil persons skydevåben.
Senatsleder Mitch McConnell har lovet en debat om våbenregulering i kammeret, der i næste uge genoptager arbejdet efter sommerferien, men hvad det kan munde ud i, er højst uvist. Hidtil har den magtfulde Kentucky-politiker sørget for, at de skærpelser af lovgivningen, som det demokratiske flertal i Repræsentanternes Hus stemte for i februar, ikke er kommet nogen vegne. De går blandt andet ud på at lukke de gabende huller i systemet til baggrundstjek af våbenkøbere, som betyder, at privates salg ved våben-shows og på nettet ikke er omfattet af reglerne.
Læs også private vagtværns patrulje ved grænsen til Mexico: »Grænsevogterne«
Efter skyderierne i El Paso og Dayton indikerede præsident Trump først, at han støttede en sådan styrkelse af baggrundstjek-systemet, men siden har han nedtonet det synspunkt. Det skete, efter at Trump havde haft en længere telefonsamtale med NRA-leder Wayne LaPierre. NRA støttede Trump med godt 30 millioner dollar i 2016-valgkampen.
»NRAs evne til at influere såvel lovgivning i Senatet som Trumps holdninger er stadig meget betydelig,« siger Robert Spitzer, som mener, at Mitch McConnell »venter på, at vinden lægger sig og håber, at de kan slippe af sted med ikke at gøre noget«.
Det kan ret beset undre, for meningsmålinger har længe vist overvældende opbakning til et mere omfattende system til baggrundstjek, også blandt republikanske vælgere. Men vælgere, der føler stærkt for en udstrakt ret til at bære våben, ses typisk som mere tilbøjelige til at stemme ud fra den overbevisning, hvorfor konservative politikere, der måtte vove at lægge sig ud med de NRA-tro græsrødder, kan frygte at blive detroniseret ved næste primærvalg.
Og da emner som indvandring og økonomiens tilstand er langt vigtigere for republikanske vælgere end øget våbenregulering, ser Trump næppe det store incitament til at handle, påpeger Spitzer.
Skal der gennemføres substantielle stramninger af våbenlovgivningen, vil det sandsynligvis kræve, at Demokraterne vinder såvel præsidentposten som Senatet næste år, vurderer han.
Midt i den politiske stilstand annoncerede Walmart, den gigantiske supermarkedskæde, hvis El Paso-afdeling for nylig var scene for et masseskyderi, i denne uge et markant skridt: Man vil indstille salg af ammunition til håndvåben og geværer af militært tilsnit, hvilket ventes at nedbringe kædens andel af USAs ammunitionsmarked fra 20 til omkring seks procent.
NRAs reaktion lod ikke vente længe på sig: »Det er skamfuldt at se Walmart bukke under for presset fra anti-våben-eliterne,« fastslog organisationen med vanlig finesse.
Læs også om de to ledende partiers dyst frem mod valget i 2020: »Kampen om den hvide mand«
