I midten af juli indførte Frankrigs parlament en særlig skat på globale digitale virksomheder som Facebook, Apple og Amazon. Tiltaget er et forsøg på at komme techgiganternes skatteunddragelse til livs – men USAs præsident Trump tolkede det straks som et målrettet angreb på amerikanske selskaber. Et par uger senere truede han med at hæve tolden på fransk vin som hævn.
De franske politikere stemte den digitale skat igennem blot få dage før et vigtigt møde mellem G7-landenes finansministre. Præsident Macron fremskyndede lovpakken for at lægge pres på sine forhandlingspartnere, fordi han var utilfreds med de sløve fremskridt i kampen mod skattefusk.
Læs også om Macrons mesterdiplomati på G7-tomødet: »Trump kan tæmmes«
Som vært for årets G7-konferencer – der kulminerede i sidste weekends topmøde mellem de syv statsoverhoveder i Biarritz – har Macron rettet gruppens fokus mod global ulighed. Her har opgøret med skattely en høj prioritet.
Vestlige stormagter, inklusive USA, har løbende intensiveret kampen mod skatteunddragelsen over det seneste årti. Gennem G7, OECD og EU arbejder de på at realisere en fundamental omvæltning af international skattelovgivning.
Ved mødet i juli nåede G7-landenes finansministre til enighed, i alt fald i princippet, om at bekæmpe skatteunddragelsen. En fælles løsning på problemet vil dæmpe de ulmende konflikter mellem staterne, øge deres indtægter og sikre en mere rimelig fordeling. Men nationernes forskellige interesser hæmmer fortsat udviklingen.
»Vi har vundet kampen om idéer,« fortæller en tilfreds John Christensen, direktør og medstifter af interesseorganisationen Tax Justice Network, til Weekendavisen og forklarer, at der nu er bred tilslutning om at løse problemet.
Han har arbejdet med skat i over 30 år, først som skatterådgiver i den britiske kronbesiddelse Jersey, et skattely, og siden som leder af Tax Justice Network. Han mener, at en samlet løsning er inden for rækkevidde, men også, at den nødvendigvis må komme i stand nu.
»Hvis vi ikke udnytter de kommende ti år til at enes om en multilateral løsning, vil de vestlige demokratier stå over for en eksistentiel krise. Skat er selve hjertet af demokratiet, og med det evige ræs mod bunden i selskabsskatten risikerer vi helt at miste evnen til at beskatte kapitalen,« advarer han.
Forældet lovgivning
På verdensplan går staterne glip af op mod 25 procent af de selskabsskatter, de var berettiget til, hvis mulighederne for unddragelse ikke fandtes, viser et IMF-studie fra 2016. Det skyldes, at multinationale virksomheder kanaliserer indtægter over til destinationer med minimale skatter såsom Irland, Luxembourg og Jersey. I alt svarer denne form for skatteunddragelse til 600 milliarder dollars om året, penge, der kunne finansiere bedre infrastruktur, mere velfærd eller for den sags skyld skattelettelser for alle. Siden 1990erne har summen af mistede indtægter udgjort en støt stigende andel af den samlede skattebase.
To parallelle trends i den globale økonomi har gjort det betydeligt lettere for virksomheder at flytte deres penge og ejendele på tværs af landegrænser: dels en liberalisering af handel og finansmarkeder, dels opblomstringen af den digitale økonomi.
En virksomhed som Apple kan for eksempel registrere et firma i et område med lav selskabsskat som Irland, kan placere sin mest værdifulde teknologi her og sælge brugsretten videre til sine andre datterselskaber. Derved overfører Apple sine globale indtægter til Irland ved at handle med sig selv. Sådan kan Apple lovligt minimere sin globale skattebyrde.
Læs også om Facebooks planer om at skabe en global valuta: »Pengenes privatisering«
Ifølge Duncan Wigan, lektor i international politisk økonomi ved Copenhagen Business School, er »det nuværende skattesystem, som er baseret på kapitalens nationalitet, ikke længere funktionsdygtigt i den digitale økonomi«.
Wigan er blandt lederne af et stort EU-forskningsprojekt om ulighed og skattelovgivning. Han har sammen med en kollega fra CBS opfundet begrebet global wealth chains som en ny måde til at forstå, hvordan den globale økonomi hænger sammen i lange kæder af kapital.
»Vi har at gøre med en helt ny form for kapital i dag,« siger han. »Den er uhåndgribelig, ekstremt likvid og let på aktiver. For at håndtere de nye udfordringer i den digitale økonomi må vi bryde med de basale principper, som skatteregulering bygger på. Vi har brug for revolution snarere end reform, og derfor er opgaven virkelig svær at løse.«
Wigan betoner i samme åndedræt, at der allerede er sket banebrydende forandringer siden finanskrisen i 2008 og især efter Panama Papers-skandalen i 2016, der viste, at offshore-penge er mere udbredte, end de fleste troede. Skatteaktivister har fået indført store dele af de ændringer, de efterspurgte for ti år siden. Vestlige politikere har især gjort virksomhedernes skattebetalinger mere gennemsigtige, deler nu flere informationer mellem sig end før og viger ikke tilbage for at udpege og udskamme skattely.
Men sideløbende med kampen mod skattely har mange lande gradvist sænket selskabsskatter i en hård konkurrence om at tilbyde de mest attraktive vilkår. I EU er den gennemsnitlige selskabsskat faldet fra 35 procent i midten af 1990erne til omtrent 22 procent i dag. Samme udvikling har fundet sted i Danmark.
Nye modeller
Politikerne i G7-landene jonglerer nu med to løsningsmodeller, som svæver et sted mellem reform og revolution. Først og fremmest er finansministrene blevet enige om at indføre en minimumssats for landenes selskabsskatter. Det skal forhindre et endeløst ræs mod bunden. Men G7-landene har dog endnu ikke besluttet, hvor høj satsen skal være.
Den anden søjle i planerne er mere skelsættende: G7-landene er for første gang blevet enige om at gøre op med det hidtidige grundlæggende princip, der siger, at stater kun kan kræve skatter af indtægter, som virksomheder bogfører inden for det pågældende lands grænser.
I stedet skal selskabernes globale overskud administrativt deles ud mellem de lande, hvor de sælger og udvikler deres produkter. Hvis Facebook for eksempel henter fem procent af sin omsætning på det franske marked, skal selskabet betale omkring fem procent af sin globale indtjening i skat her. Derved får de ingen fordel af at flytte profitten og parkere deres penge i skattely.
Finansministrene fra Frankrig og USA kaldte samstemmigt den nye aftale for »et stort skridt i den rigtige retning« efter deres møde i midten af juli. Den nye konsensus er uden fortilfælde, understregede den franske finansminister Bruno Le Maire.
Det bekræfter John Christensen fra Tax Justice Network: »Ingen har flyttet sig på det her område i årtier. Storbritannien, USA og andre har blokeret for det. Nu vil USA gerne finde en løsning, og pludselig er vejen åben. Det er et meget vigtigt øjeblik,« siger han.
I løbet af 2020 skal OECD fremlægge et forslag til, hvordan globale indtægter kan fordeles mellem lande. Det bliver et komplekst regnestykke, der skal tage hensyn til et væld af parametre, såsom hvor selskaberne sælger deres produkter, og hvor mange ansatte de har i de enkelte lande. Mange store udfordringer venter lovgiverne.
Den principielle enighed om at finde fælles regler for selskabsbeskatning kommer på et tidspunkt, da det globale samarbejde på mange andre områder er i krise. Politikere orienterer sig i stigende grad efter nationale interesser i fælles anliggender, og ethvert fremskridt er sårbart i en periode med handelskrige og Brexit. De internationale institutioner, der skal gøre arbejdet færdigt, er svækkede.
Læs også om enfoldig dansk teknologibegejstring: »Disruption på dansk«
Både John Christensen og Duncan Wigan peger uden tøven på de såkaldte spoiler states som den største stopklods for en fælles indsats mod skatteunddragelsen. Det er lande som Holland og Storbritannien, som tilbyder lave selskabsskatter og en løs regulering af finanssektoren.
Briterne er særligt uforudsigelige med Boris Johnson ved magten: Han har før leget med tanken om at omdanne nationen til et »Singapore-on-Thames« – en tryg havn for den internationale finanssektor, så snart briterne er ude af EU. Pengeindustrien i City of London udgør allerede i dag et af de mest centrale knudepunkter i det globale netværk af skattely.
»Det er lande som Storbritannien, der udgør problemet – ikke dem, folk normalt anser som skattely, de er ikke nær så vigtige,« forklarer Duncan Wigan og henviser til eksotiske lokaliteter som Bahamas og Cayman Islands.
Danmark bekymret
Men det er ikke kun lande, der spekulerer i skattetænkning, som er skeptiske over for vidtgående ændringer. Et nyt internationalt skattesystem vil uundgåeligt skabe nye vindere og tabere, og for eksempel Danmark er blandt de lande, der bekymrer sig over, at den nye orden ikke blot vil udrydde skattely, men også skade små lande med høj eksport.
Den danske regering frygter, at vigtige virksomheder som Novo Nordisk fremover kommer til at lægge langt færre penge i den danske statskasse, fordi det globale salg er så meget større end salget herhjemme.
Da EU-landene i maj diskuterede et forslag til en ny digital skat, var Danmark et af fire lande, som var imod idéen. Den tidligere regering var nervøs for at fremprovokere en »skattepolitisk handelskrig« med USA og foretrak at lave en international aftale gennem OECD.
Landets nye skatteminister, Morten Bødskov (S), vil også forfølge »en fælles international løsning«, – men regeringen har endnu ikke lagt sig fast på, om løsningen findes i OECD, EU eller i samarbejde med andre lande, siger han til Weekendavisen:
»Mange digitale virksomheder er sluppet alt for let uden om skattebetalingen. Det er vigtigt for mig, at vi sikrer en mere rimelig selskabsskattebetaling – også for de digitale virksomheder – så alle i tilstrækkelig grad bidrager til fællesskabet. Samtidig skal vi sikre, at vi som lille og åben økonomi ikke stiller os selv dårligere konkurrencemæssigt eller mister selskabsskatteindtægter til at finansiere vores kernevelfærd.«
Effekten på statens provenu er svær at bedømme, før der ligger konkrete forslag på bordet. Selv om bidraget fra virksomheder som Novo Nordisk formentlig falder, vil udenlandske selskaber med salg i Danmark samtidig betale mere i skat.
»Der er forskellige forslag i spil i OECD, og vi kan først tage endelig stilling, når der ligger et konkret forslag,« udtaler Morten Bødskov.
Erhvervsliv ønsker forudsigelighed
De mange modsatrettede interesser vil gøre det svært at blive enige om de formler, der skal afgøre fordelingen af skatter mellem landene. Disse teknikaliteter vil blive »heftigt diskuteret og kæmpet om«, forudser Duncan Wigan.
Når den internationale regulering af finanssektoren bliver et anliggende for teknokrater, viser forskningen, at eksperter med den tungeste faglige viden får større indflydelse på forhandlingerne. Gruppen af eksperter inkluderer typisk de samme personer, der skal reguleres, i dette tilfælde de multinationale selskabers revisorer og advokater.
Det er dog ikke ensbetydende med, at de vil forsinke processen yderligere, påpeger Wigan. De fleste virksomheder sætter pris på forudsigelighed og vil helst undgå ustabilitet. Erhvervslivet har en interesse i harmonisering af reglerne, så længe selskabsskatterne forbliver lave.
John Christensen er heller ikke bekymret for alvor. Han har selv arbejdet mange år i branchen og har siden dedikeret sit liv til at bekæmpe virksomhedernes skatteunddragelse.
»Men for første gang i min karriere ser jeg nu, at de, som muliggør skattefusk, er i defensiven. Skandaler, som dem vi har set for nylig i finanssektoren, har skabt et stort pres for politiske reformer,« siger han.
Læs også økonom Dani Rodriks advarsel imod t svække staternes magt: »Opgør med globaliseringen«
