DEBAT. Der er ingen direkte relation mellem eksistensen af min penis og min kønsidentiet.

Det biologiske køn

 

Oliver Ryborg, psykologistuderende ved Københavns Universitet.

Jonas Melhim With kommer i sidste uges avis med et forsvar for en traditionel kønsforståelse, hvor kønnet er bestemt ud fra den medfødte, biologiske krop. With argumenterer for, at han i en tid med opbrud i traditioner og normer, og hvor valgene er uendelige, finder eksistentiel sikkerhed i trods alt at vide, at han grundet sin penis er en mand. Jeg ønsker her at udforske et andet perspektiv med et noget mere kritisk syn på de normer, som With synes at lovprise.

Som en ciskønnet homoseksuel mand finder jeg ikke samme ro og eksistentielle tryghed i mit køn. Når jeg betragter min penis dingle foran mig, er det meget svært for mig blot at forstå, at dennes væren gør mig til en »mand« i vores samtids forståelse. Der er ingen direkte kausal relation mellem eksistensen af min penis og min kønsidentiet. Min penis gør mig ikke klog, aggressiv eller modig. Min penis giver mig ikke lederevner, gør mig ikke god til matematik eller følelsesmæssigt afkoblet. Min penis får mig ikke til at lege med legetøjsbiler frem for dukker, og den medfører ikke en naturgiven aversion mod farven lyserød (der i øvrigt for blot 200 år siden blev betragtet som en særligt maskulin farve).

Alle disse sammenhænge er ikke biologiske. Der er i stedet tale om normer, vi igennem mange århundreder har konstrueret for at opnå et samfund i orden, hvor mænd som With ikke behøver at tvivle på deres eksistens. Disse normer skaber orden i en kaotisk verden, og for majoriteten af mennesker gør normerne, at de kan leve uden konstant at skulle overveje, hvordan de handler. Det er angiveligt ud fra dette perspektiv, With skriver, og har jeg en dyb forståelse for hans argumentrække. Det grundlæggende problem er dog, at alle de mennesker, som ikke tilhører majoriteten af ciskønnede, heteroseksuelle mennesker, ikke lader sig passe ind i disse normer for, hvordan man gør sit køn. Og derfor stilles de over for valget mellem at undertrykke deres kønsidentitet og seksualitet for at indordne sig normerne eller tage kampen op mod normerne.

For 100 år siden var valget let – medmindre du ville blive udstødt (hvis ikke fængslet eller henrettet), og så prøvede du for alt i verden at leve som alle andre. Men i vores tid sker der et opbrud i normerne, som medfører større frihed for alle mennesker. Et brud med den binære tænkning om, at køn kun kan defineres ud fra begrebsparret mand/kvinde.

Frihed til selv at vælge, hvordan vi udtrykker os, og hvem vi begærer. Det er denne frihed, som børnene i disse tider tager i brug, når de tør stå frem og sige, at de ikke føler sig tilpas i det mandlige hhv. kvindelige køn. Jeg nægter at tro, at det er tvivlen, som medfører, at flere ønsker kønsskifte. Tværtimod tror jeg, at det er denne nyfundne frihed, der medfører, at flere finder måder at opnå det gode liv, og færre undertrykkes af destruktive kønsnormer. Jeg betragter denne frihed som resultatet af en lang kamp mod de normer, som vi har brugt endnu længere tid på et etablere århundreder forinden. Denne kamp har krævet mange ofre, og den er ikke ovre endnu. Det er meget vigtigt at reflektere over, hvilke konsekvenser de normer, vi lever under og reproducerer, har for mennesker – ikke blot »almindelige« heteroseksuelle, ciskønnede mennesker, men også mindre priviligerede mennesker.

Michel Foucault fremsætter i hovedværket Overvågning og Straf erkendelsen, at der i alle sociale normer ligger en stor magtanvendelse. Når vi skaber normer, skaber vi også det unormale, og det er ikke specielt sjovt at være unormal. Derfor vil jeg, modsat Jonas Melhim With, hellere acceptere, at nogle af disse normer forsvinder, og mange mennesker frigøres; også selvom det skaber mere tvivl i samfundet. Tvivl er et grundvilkår for vores liv, og tvivlen giver mulighed for refleksion og udvikling. Tvivlen gør os således ikke svagere, men stærkere.

 

Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribentens holdning. Du kan indsende forslag til en et debatindlæg på opinion@weekendavisen.dk.

Læs også Jonas Melhim Withs debatindlæg om biologisk køn

Læs også forsideartiklen fra Weekendavisen #32 om, at gruppen af danskere, der definerer sig som transkønnede, er i kraftig vækst: »Transformation«