Leder.

Erdogans liste

PRÆSIDENT Erdogans regime holder øje med Tyrkiets journalister og kritikere, chikanerer dem og smider dem vilkårligt i fængsel. Det er velkendt. Det er også velkendt, at europæere med tyrkisk baggrund overvåger debatten om Tyrkiet og afrapporterer det, de opfatter som antityrkiske aktiviteter og holdninger. Det ved vi blandt andet, fordi Weekendavisens journalist Mads Staghøj har skrevet om det her i avisen – og tidligere på internetmediet Zetland. Han har nu fået sit navn på en liste produceret af en »tænketank« med tætte forbindelser til den tyrkiske regering. Her har han selskab af Allan Sørensen, Weekendavisens korrespondent i Mellemøsten, der har lavet en dokumentarfilm om en dansk-kurdisk kvinde, der har kæmpet mod Islamisk Stat.

ERDOGAN og hans apparat overvåger også andre danske statsborgere, 100 i alt står på listen, heriblandt SF-formand Pia Olsen Dyhr, SF-gruppeformand Jacob Mark, Alternativets Uffe Elbæk, Enhedslistens Pernille Skipper og folketingsmedlem for Socialdemokratiet Lars Aslan Rasmussen samt andre danskere med tyrkisk-kurdisk baggrund. De udgør ifølge den tyrkiske rapport »PKKs struktur« i Danmark, og oplysningerne om dem er detaljerede.

ER det alvorligt? Ja, meget. Erdogan undertrykker kritiske røster brutalt. Det er sigende, at historien om den skandaløse liste i europæiske medier er blevet skrevet af journalister hjemme på redaktionerne, ikke af deres korrespondenter i Tyrkiet. De skal ikke risikere noget. Chikanen virker. Her på avisen skriver Sørensen og Staghøj naturligvis stadig om Tyrkiet, men man kan ikke undgå at tænke sig om en ekstra gang, før man næste gang sender dem til Istanbul for at skrive kritiske reportager.

TYRKIETS præsident afmonterer demokratiet og bevæger sig beslutsomt væk fra Nato. Og europæiske regeringer er ude af stand til at løfte stemmen. For vi har som bekendt brug for Tyrkiet i Mellemøsten og til at holde flygtninge og migranter væk fra Europa. Tyrkiets geografiske placering sætter europæiske stater i en slem kattepine, og det ved Erdogan. Tænk nu, hvis han bliver vred? Men passiviteten gør situationen værre. Erdogan opfører sig, som han vil, og udfører egentlig fjendtlige handlinger på dansk jord. Der befinder sig i Danmark et netværk af meddelere og stikkere, der sender navne på danske statsborgere, som blot gør deres arbejde eller udtrykker deres holdninger, hjem til de tyrkiske myndigheder. Det er meget langt ud over, hvad en regering kan acceptere. Og alligevel er Danmark blød og eftergivende: »Vi må finde ud af, hvilken rolle ambassaden har spillet,« lyder den vage reaktion fra udenrigsminister Jeppe Kofod. Danmark kan naturligvis ikke presse Erdogan alene, men vi kan i det mindste optrævle det fjendtlige netværk, der åbenlyst findes i Danmark, og retsforfølge eventuelt skyldige.

AYATOLLAH Erdogan kalder mange tyrkere deres præsident, og det er nok en titel, han selv er tilfreds med, for han er ved at udvikle sit land til en version af Iran ved Bosporus. I det meste af det tyvende århundrede har Tyrkiet haft en stærk alliance og loyalitet med Europa. Sådan er det ikke længere. Tyrkiet opfører sig som en fjende, og det må også Danmark reagere på.

 

Læs også Allan Sørensens artikel om, at USA har bedt Danmark og andre EU-lande om at sende soldater til Syrien for at forhindre Islamisk Stats genopstandelse: »Tilbage til sumpen«