Læserbreve. Job- og datingmarkedet. Klima. Tyskerhad. Højskolesangbogen. Transformation. Nyborg Slot. Rettelse.

Debat

Job- og datingmarkedet

Tanja Kjeldgaard Freelancejournalist, cand.public.

Det er en balancens kunst: at sælge sig selv – uden at sælge ud, når man er på job- og datingmarkedet.

På datingapps skal jeg servere mig selv ved hjælp af få billeder og 500 tegn. En jobansøgning må maksimalt være en side.

Begge dele skal vække interesse.

Og så er der daten – eller jobsamtalen. Hvis du går videre. Hvor du skal uddybe og kvalificere. Fake it till you make it. Og så taler vi for øvrigt ikke om, hvornår du afslører, at du slet ikke kan pull it off i længden.

Til jobsamtalen skal du sige ja til kaffe – men droppe skeen på underkoppen, som ryster, når du bliver nervøs. På daten skal du være frisk på øl – men ikke så mange, at det virker useriøst. Tipsy – ikke tåget!

På andre områder er jobsøgning og dating helt modsat.

På jobmarkedet – siger jobcentrets karrierekonsulenter – skal jeg være opsøgende: hellere ringe én gang for meget – inviter dig selv på kaffe – søg uopfordret!

På datingmarkedet – siger DRs datingcoach – skal jeg (stadig) »lade« mændene jage mig. Jeg skal puffe mig selv i håret, blinke med dådyrøjnene og vente på, at mændene spotter mig. Og så ellers håbe på, at de (mændene) ikke kan høre æggeuret, der tikker i trussen.

På samme måde hedder det, at det er vigtigt med grundig research af en virksomhed, som du søger job hos. Så du kan kvalificere, hvad DU kan gøre for DEM, hvis DE ansætter DIG. Hvilke resultater du ligesom kan levere.

I datingsammenhænge hedder den slags stalking. Og det er no-go!

Så har du først scrollet folks sociale medier igennem inden en date – og i tankerne planlagt både børn og bryllup – må det for alt i verden ikke afsløres. Officielt ved man intet andet end dét, datingprofilen siger. Ja, faktisk er man endda så casual, at man nok har glemt lidt af det (»nåh.., ja, det var jurist, du var, det skrev du da vist også«), for man er jo ikke en stalker eller en kontrolfreak, der vil gøre hvad som helst for at virke cool og afslappet.

Der er også en anden væsentlig forskel. På dit CV er det vigtigt med referencer. Den dur ikke på dates (selvom mænd i mit liv sikkert med fordel kunne overdrage et par tips og tricks til den næste). Modsat jobsamtaler skal du på dates forsøge at undgå formuleringer om, at du »tager initiativ« (i soveværelset), eller at du er »vant til gruppeprocesser og samarbejder let med flere interessenter« (herunder svigerforældre og bøvede barndomsvenner). Nej, her må du være subtil: Du har selvfølgelig set andre, og det er sluttet venskabeligt. Men selvfølgelig ikke så venskabeligt, at det virker uafsluttet. I jobsammenhænge skal du dele ud af dit netværk – jo flere, jo bedre.

I jobcentret skal du søge to jobs om ugen. Det er ikke så vigtigt, om du har lyst, eller om du tror på projektet. Det skal du. På samme måde fokuserer vi på datingmarkedet på processen, når resultaterne udebliver: point for at prøve, ros for at gøre noget – når Tanja igen er på Tinder eller drager på endnu en date.

Men der er også handlinger, der ikke tæller. Søger du job i udlandet, tæller det ikke i dagpengeland. Og har du øje for en fyr, der er på vej ud at rejse, er det spild af tid.

Forekommer et job eller en date dig uopnåelig, så skal du bare videre – ikke lade dig bremse. På job- og datingmarkedet spiller vi på flere heste: Det gælder om at lægge billet ind flere steder. Hos jobcentret hedder det »at plante et frø« rundtomkring ... På datingmarkedet må man efterlade sine øreringe på flere natborde. Så sørg lige for at sætte nogle kaffemø ... nej, dates… nej, jeg mener kaffemøder rundt om søerne, det er jo bare kaffe, jeg mener … suk.

Humor og holdninger skal behandles med varsomhed. Del ikke dit politiske ståsted. Det virker uprofessionelt – og det afskærer dig fra potentielle stillinger. Ligesom det at være sjov skræmmer potentielle kærester væk: Mænd kan ikke lide sjove kvinder, lyder fordommen. Eller som en fyr skrev på Tinder: »if you are clever you let me be the funny one«.

Og hvad gør man så? Når æggeuret tikker i takt med jobcentrets dagpengetæller. Har man så selvværd og økonomi til at udfordre de gængse markedslogikker på job- og datingmarkedet?

Sidst jeg søgte kæreste og karriere samtidig, lavede jeg en satirisk podcast om at være single. Jeg overtalte min veninde til at medvirke som fiktiv initiativtager til terapigruppen Anonyme Ufrivillige Singler (AUS). Da folk lyttede til podcasten, var der ingen, der fattede, at AUS ikke fandtes i virkeligheden. For hvorfor skulle det dog ikke det? Omvendt kunne man ønske sig, at det var en dårlig joke, da folkene i jobcentret opfordrede mig og de andre kursister til at »voldtage vores netværk«.

Næh … det er sgu blevet sværere at joke sig ud af job- og datingmarkedet.

For slet ikke at tale om at bevare dit selvværd, når du forsøger at sælge dig selv.

Klima

Hans Henrik Hansen
Kongevej 31
6100 Haderslev

I WA #32 oplyser journalist Heidi Laura i kultursektionen (s. 4) følgende: »FNs Klimapanel konstaterer, at vi nu har ti år til at løse klimakrisen«! Sandheden er dog, at man i klimapanelets publikationer vil lede forgæves efter et sådant udsagn. Der er i stedet tale om et postulat, som hyppigt gentages i tidens opskruede, offentlige debat – og som ivrigt kolporteres af adskillige medier i ind- og udland, men altså ikke af FNs klimapanel (IPCC). Det er beklageligt, at fejlinformation af denne karakter kan finde vej til Weekendavisens spalter.

Iøvrigt er IPCCs vurderinger – sikkert overraskende for mange? – ofte temmeligt konservative. Om indvirkningen på den globale økonomi skønnes eksempelvis, at en global temperaturstigning på to grader vil føre til et verdensøkonomisk indkomsttab på mellem 0,2 og to procent. Idet sådanne tab vil akkumulere over en længere årrække, vil de i praksis forekomme umærkelige – sammenlignet med for eksempel finanskrisen, som skønnes at have ført til fem procent global, økonomisk nedgang … i løbet af blot få måneder.

Tyskerhad

Troels Grønbæk
Lollandsgade 17
Århus C

Spot, hån og latterliggørelse er som bekendt en national paradedisciplin. Den status bliver man bekræftet i ved læsningen af Jakob Jessens artikel »Tyskerne kommer« i WA 32. Her er det tyske turister i Blåvand, der må stå for skud.

Tonen bliver slået an fra de første linjer, hvor tyske kvinder på vej hjem fra ferie beskrives som havende døde øjne. Og så går det ellers slag i slag med nedsættende og arrogante betragtninger, der kulminerer i følgende: »I dag kan tyskerne så studere deres bedsteforældres bedrifter på Museum Tirpitz, en ombygget bunker, der har vist sig at være lidt af et tilløbsstykke.«

Ikke sandt, alle ved jo, at nutidens tyskere betragter Værnemagtens ugerninger i besatte lande som bedrifter, de kan være stolte af.

Nu har Jakob Jessen jo ret til at mene om tyskere, hvad han vil. Men hvordan går det til, at en artikel så langt under niveau havner i Weekendavisen? Er der ikke en redaktionssekretær til stede, som kan gribe ind?

Stram gerne op.

Højskolesangbogen

Marianne Wagner
sognepræst i Nørre Alslev og Nørre Kirkeby

Forfatteren Stine Pilgaard er medlem af den gruppe af sangere, komponister og tekstforfattere, som skal give deres bud på nye sange til Højskolesangbogen. Interviewet med hende i Weekendavisen nr. 32 (9. august 2019) gav et blik ind i den lukkede verden, som en del af det danske kulturaristokrati lever i. Interessant er det for eksempel at se, at Pilgaard går ind for, at sangene i Højskolesangbogen skal have en positiv afrunding, medens hun selv holder meget af »Så dyrker de korn på et alter i Chile«, for den er skæg, billedrig og med en god melodi. Mon det er skægt for præsidenten, hvis stumper, der spilles skak med, og hvad mon der skete med den præst, hvis forladte alter der nu dyrkes korn på?

Det skal vi nok ikke tænke for meget over, og tænke undlader Pilgaard da også i sine refleksioner over den debat, som Isam Bachiris ramadansang er blevet genstand for. For – ikke sandt – muslimerne bor jo i Danmark, sangen handler bare om mælk, dadler og brød, og Højskolesangbogen skal blive ved med at afspejle et Danmark, vi kan genkende, siger hun. Lad os tage det sidste først: Jeg kan ikke genkende et Danmark, hvor islam spiller en central rolle. Islams komme til Danmark er resultatet af en politisk beslutning, som for mig har betydet en mere utryg hverdag og et stormløb mod den frihed, som jeg har fået i dåbsgave med kristendommen. Jeg skal således ikke kaste mig med panden mod gulvet fem gange om dagen for at behage min gud, jeg er ikke hans træl, men hans kære barn. Når jeg beder fadervor, kan jeg vende mit ansigt mod min far i himlen og være ham nær. Det bringer mig til næste punkt: Isam Bachiris sang er ikke en lille uskyldighed om eksotisk mad og lyse nætter.

Den munder ud i den underkastelse, som hans gud fordrer af ham, og dermed er vi ved det sidste (første) punkt i Pilgaards overvejelser: Muslimerne bor i Danmark, og så skal de også være repræsenteret i den danskeste af alle danske sangbøger. Skal man følge den logik, skal vi også have en sang om den jødiske hanukkah og meget andet, men det er der jo ikke tale om. Derfor er der ingen tvivl om, at den kommende Højskolesangbog er et forsøg på gøre islam til en del af danskheden. Højskolesangbogen burde være en opsamling af folkets sange, sange, der vel at mærke er i levende brug, men den har længe været et sted, hvor udvandede grundtvigianere har kunnet boltre sig med deres lige så udvandede begreb om folkelighed, som de nu også vil pådutte os andre. Men hov, der var jo noget med ham Grundtvig. Han blev nævnt én gang i interviewet. Pilgaard er sikker på, at Grundtvig var tilhænger af mangfoldighed. Et udeladt vers af sangen »Folkeligt skal alt nu være« lyder ellers således:

Byrd og blod er folke-grunde,
Ikke Luft og mindre stål,
fælles ord i folke-munde
Det er folkets modersmaal,
Som det klinger, som det gløder,
så hos danskere og jøder
holder det i skjulte bånd
luftens eller himlens ånd!
Svar ej fattes skoven!

Ifølge Grundtvig er folkeligheden givet forud gennem slægt og afstamning. Man kan ikke – som franskmændene – tænke sig til den, eller – som tyskerne – opbygge den med stål og tvang. Vort danske modersmål er det, der er fælles for os, og som kan gribe ud efter og forbinde os med den himmelske ånd. Og skulle Pilgaard læse dette og tænke, om ikke den himmelske ånd lige så godt kunne knytte sig til Isam Bachiris gud, så må jeg med det samme skuffe hende. For Grundtvig var der kun én gud, nemlig ham, der opliver og oplyser vore hjerter ved sin ånd, og som aldrig kunne finde på at påbyde os at holde ramadan.

Transformation

Nicolaj Mikkelsen
læge og bachelor i filosofi

I Johanne Myginds ellers gode artikel, »Transformation« i WA 9. august, skriver hun: »Verden over må læger og psykiatere også forholde sig til (…).«

Sætningen indikerer, at »læger« og »psykiatere« er to forskellige grupper, hvilket er forkert. En psykiater er en læge med speciale i psykiatri, og det ville klæde WA, som vanligvis slår på tromme for sproglig tæft og begrebslig præcision, ikke at forvirre yderligere, hvad denne falske distinktion angår.

Nyborg Slot

Gert Edstrand, arkitekt
Ørbækgårds Allé 249
2970 Hørsholm

I 2018 blev projektet til Nyborg Slots renovering diskuteret voldsomt i WA og i Berlingske. Bølgerne gik højt, men lagde sig helt. Men som udbrud fra en slumrende vulkan dukker en sønderlemmende kritik op i WA 2. august. Lusk og uredelighed vil ødelægge Nyborg Slot!

En trio af velrenommerede bevaringsfolk står bag den voldsomme kritik, der først handler om det administrative forløb, hvor Slots- og Kulturstyrelsen står som ejer og projektudvikler og via en anden afdeling af styrelsen også skal godkende projektet. Hverken kritikken eller styrelsens svar lader sig vurdere uden et indgående kendskab til forløbet – så det må man håbe, at der er nogen, der har.

Dernæst handler det om, hvorvidt det er acceptabelt at bygge på et areal, hvor der under græsset – eller gruset – findes rester af fordums herligheder, såsom fundamenter til bygninger eller mure. At bygge sådanne steder er et fundamentalt brud med tidligere tiders praksis, lyder det fra kritikken, hvortil Kulturstyrelsen redegør for detaljerede undersøgelser og dokumentation for, at intet går tabt.

Det »fundamentale brud med praksis« anfægter styrelsen voldsomt, al den stund næsten samtlige danske slotte og borge er bygget på forrige tiders rester. Siden 1000-tallet er der blevet bygget, ombygget, tilbygget, brændt, nedbrudt og atter genopbygget, og hvis det ikke var sket, ville et tusindtal af herregårde, slotte og borge i dag kun være mindet ved en tavle eller en sten på en græsmark.

At nybyggeriet ødelægger eller skader det eksisterende slot – kongefløjen – er en misforståelse. Slottet bliver hovedistandsat, hvilket var helt nødvendigt, og bliver efter de sidste revisioner slet ikke berørt af nybyggeriet.

Den meget omfattende kritik hævder endvidere, at projektets formål er at tiltrække turister og penge til Nyborg by. Undskyld, men det er for letkøbt – alt fra overdækningerne i Jelling til genopbygningen af Koldinghus og Formidlingscentret ved Hammershus har samme formål som Nyborg: at bibringe os en forståelse og en oplevelse af fortiden som en del af nutiden. Det synes jeg, projektet i høj grad ser ud til at ville medvirke til. Nordfløjen indeholder formidlingscentret med viden om slottets og dermed Danmarks historie, og det forhøjede vagttårn giver mening som markør for såvel slottet som for byens torv, den gamle eksercer- og turneringsplads, der nu også bliver renoveret.

Når ringmuren slutter anlægget mod øst og syd, vil man på slotspladsen i langt højere grad end nu opleve og fornemme kongefløjen som det, den var, rigets vigtigste hus. Efter planen vil de, der oplever det, kunne dømme om det en gang i 2023.

Rettelse

I Weekendavisen 26. juli bragte vi i vores faste madklumme i Kultur en opskrift på svensk pølseret. Efter flere henvendelser fra frustrerede læsere, der har fulgt opskriften, er vi blevet opmærksomme på, at det ikke fremgår af teksten, hvornår kartoflerne skal tilsættes retten. Det skal de imidlertid samtidig med sødmælken. Vi beklager udeladelsen. Red.

 

Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribentens holdning. Du kan indsende forslag til en et debatindlæg på opinion@weekendavisen.dk.