De to nordjyske drenge Mads Koch og Simon Larsen på 11 og 14 år går i skole på en særlig måde. Og så er de også blevet reality-stjerner i løbet af sommerferien. DR Ultra har nemlig lavet et tv-program om drengene og deres fem klassekammerater.
Programmet hedder Gutterne på Gården og har fulgt drengenes skoleår i en specialklasse for syv elever på en gårdskole i nærheden af Aalborg. Her lærer drengene at passe dyr og dyrke jorden i stedet for kun at knokle med læsning og matematik, som de har svært ved. Lige før skolestart i det nye år er de to gutter tilbage på gården for at vise Faktisk rundt.
»Jeg har godt nok savnet det her sted,« udbryder Mads højt.
Simon havde sin allersidste skoledag på gårdskolen den 28. juni. Han er nemlig blevet for gammel til at fortsætte her. Men han har ikke nået at savne gården så længe.
»Jeg har været her i ferien for at hjælpe til med at køre foder til køerne. De tilbød at betale mig for det, men det sagde jeg nej til.«
Ko-foder og rapsblomster
De to viser stolt gården frem. De peger og forklarer nøje om pleje af køerne og om de store maskiner, når de da ikke lige kravler op på høje hegn eller hopper omkring på plastic-pakkede halmballer. Mads skovler en lille kattekilling op i favnen. I hans arme ligger den halvvilde gårdkat trygt og kigger sig omkring.
»Vi kan kalde den for Weekendavisen,« foreslår Mads med et grin, inden han slipper katten løs igen og viser en håndfuld ko-foder frem.
»Det er valse. Det er ligesom havregryn. Prøv at smage!« Han tager også selv en mundfuld.
Simon viser nogle små sorte kugler frem, som fylder ladet på en stor lastbil. Det er rapsblomstens frugter.
»Dem sælger vi,« siger han.
Der er mange opgaver på sådan en gård. Arbejdet med dyrene er drengenes favorit.
»Men du kan altså ikke kalde køer for søde,« siger Simon.
»Nej, for du kan ikke tvinge en ko til noget som helst,« siger Mads.
»En ko, den har to instinkter: løb eller angrib,« forklarer Simon. »Hvis vi skal have dem til noget, så skal vi lokke dem med mad.«
Pas på koen
»Man skal turde lidt forskelligt her på Gårdskolen,« siger Mads.
I en indhegning står to køer, den ene med en stor rund mave og den anden med en lille lysebrun kalv med lyserød mule. Mads åbner hegnslågen og skridter ind over græsmarken. Simon advarer ham:
»Du skal være klar til at løbe, hvis hende med kalv bliver sur.«
Mads går upåvirket videre. Køerne løfter opmærksomt hovederne og følger drengen med deres store brune øjne. De står med benene lidt spredt, som om de er klar til at sætte i spurt. Så begynder den ene at gå fremad med sænket hoved.
»Mads, du lever et farligt liv,« siger Simon ved lågen.
Mads hører ham ikke, men indser vist selv, at han ikke kommer tættere på den kalv i dag. Han begynder at gå langsomt baglæns, væk fra den nervøse mor-ko.
Da han er kommet uden for hegnet igen, kommer en bil kørende. Det er Per Sloth Bendtsen, som har startet Gårdskolen. Han har selv været ejer af gården i mange år, og nu er den gået i arv til hans søn og svigerdatter. Men Per arbejder stadig med drengene for at lære dem om arbejdet med at passe dyr og dyrke jorden.
Mads får en stor gensynskrammer. Så render han af sted for at tjekke, om hans cykel står klar til skolestart nede i laden.
Mange evner
Per Sloth Bendtsen åbnede skolestuen på sin gård for specialklassen tilbage i 1996. Siden da har der været mange drenge igennem – og fire piger.
»Det virker jo,« siger Per. »Sådan en som Simon, han er født med ualmindeligt mange evner. Det er ikke lige bøgerne, der er hans stærkeste side ...«
Simon nikker lidt forlegent.
»... det kan være, det bliver bedre, men her fokuserer vi på det, vi kan,« fortsætter Per. »Og Simon, han er en sød og duelig ung mand.«
Han lægger sin store hånd om nakken på drengen.
»Ham her,« siger Per med et varmt smil. »Ham ville jeg overlade alle mine penge og nøgler og stole på, at han ville passe hønseboden og grøntsagsboden, mens jeg tog på tre måneders ferie.«
Simon smiler stolt.
Per ærgrer sig over, at der ikke er flere skoler som denne.
»Det er billigt, og det er nemt at gøre,« siger han. »Så hvor fa’en bliver de andre kommuner og gårdejere af? De her drenge, de har brug for os. Og vi har brug for dem.«
Selve skolestuen ligger i et lille hus med lavt til loftet og en fantastisk udsigt over fjorden. Her starter og slutter skoledagen, og her laver drengene deres skolearbejde – eller hygger sig med noget snolder fra deres store slikskab efter en hård tjans i mark eller stald. Ud over Per er der en lærer ved navn Geir og en pædagog ved navn Inge, som tager sig af drengene.
Hidsigt temperament
Nu, hvor Simon og en anden af eleverne er blevet for gamle til Gårdskolen, er Mads en af de ældste. Han er lidt nervøs for, hvem der skal have de ledige pladser efter sommerferien.
»Det er kommunen, der bestemmer,« forklarer Inge. »Det eneste, vi kan sige, er, at det ikke må være nogen, der har allergi over for dyrene.«
»Jeg håber ikke, der kommer nogle dumme nogle,« siger Mads og kigger alvorligt ned i bordet.
»Så kan vi jo hjælpe dem med at blive søde, Mads,« siger Inge.
Mange af de elever, der kommer hertil, har haft det svært på deres gamle skoler. Det husker Mads tydeligt fra sin egen tid på en almindelig folkeskole. I et rørende klip i DR Ultra-serien fortæller han, at han blev mobbet hver dag, så han fik ondt i hjertet. Børn, som har det så skidt i skolen, kan også blive vrede og komme til at gøre dumme ting, forklarer Inge.
»Inden jeg kom her, havde jeg et ret hidsigt temperament,« siger Mads. »Det har jeg lært at styre nu.«
Han husker sin allerførste dag på Gårdskolen.
»Det var en varm sommerdag, og alle var bare så søde ved mig. De behandlede mig, som om jeg havde gået her i flere år. Jeg tænkte bare, at det her sted var noget for mig,« siger han.
Simon gik på den almindelige folkeskole i mange år.
»Jeg havde rigtig svært ved at læse, men jeg fik først hjælpemidler i 5. klasse,« siger han og ryster lidt på hovedet.
I 6. klasse begyndte han i praktik her på gården hver onsdag.
»Jeg fik åbnet øjnene for Gårdskolen,« siger han. »Men man skal altså ikke tro, at det bare er et sted, hvor vi går udenfor og har det sjovt,« tilføjer han alvorligt. »Om vinteren sidder vi indenfor og laver lektier meget af tiden. Alle vil sgu da hellere være udenfor end i skole.«
»Men man kan ikke få alt, man vil have,« siger Mads med et bredt smil.
Nu, hvor Simons tid her i skolestuen er forbi, skal han ind på en skole i Aalborg og gå i 9. klasse. Bagefter er det hans drøm at tage en uddannelse, hvor han kan arbejde inden for landbrug. Men DR Ultra-programmet har medført et andet spændende tilbud. Der er nemlig nogle folk bag en ny stor tv-serie, som har fået øje på Simon. Så han er blevet inviteret til casting til dramaet Skyggen i mit øje af instruktøren Ole Bornedal.
Mads havde egentlig tænkt sig, at han gerne ville være snedker.
»Jeg har fundet ud af, at jeg er god med mine hænder,« siger han. »Men jeg er også begyndt at drømme om at blive lærer og hjælpe andre børn med at få et godt liv.«
Til de elever, som stadig har det svært i skolen og måske ikke føler, at de passer ind, har Mads et råd:
»Hold dit hoved højt! Jeg har også haft det svært, men jeg har altid gjort mit for at få noget godt ud af det.«
Han slutter af med Gårdskolens motto: »Aldrig giv op!«
Specialskoler i Danmark
Gårdskolen er en specialklasse, som hører under Nørholm Skole i Nibe. Der findes mange børn, som har svært ved at lære eller koncentrere sig i larm og uro eller selv at sidde stille. I Danmark har sådan nogle børn ret til at få specialundervisning. Men i 2012 blev der indført en ny lov om inklusion. Det betød, at flere børn med særlige behov skulle blive i de almindelige klasser, og flere specialskoler lukkede. Siden da er loven blevet lavet lidt om, så lidt flere børn igen kan få lov at gå i skole på en måde, som passer bedre til dem.
Gutterne på Gården
I løbet af sidste skoleår fik Gårdskolen besøg af et kamerahold fra DR Ultra. Det blev til 12 afsnit, som følger drengenes opgaver og oplevelser på gården – både i frostvejr, silende regn og høj sol. Annelie Saks Justesen er tv-tilrettelæggeren bag programmet. Det var vigtigt for hende at vise alt det, drengene er gode til. Derfor handler programmet ikke så meget om, at Gårdskolen er en specialklasse. »Da jeg viste afsnittene til børn i almindelige folkeskoleklasser, så syntes de, at gutterne var vildt seje,« siger Annelie Saks Justesen. »Og de ville gerne vide, hvordan de kunne blive optaget på Gårdskolen.«
