Leder.

Kashmir

Da briterne opgav deres herredømme over det indiske subkontinent i 1947, og territoriet blev delt mellem det hindu-dominerede, men sekulære Indien og det muslimske Pakistan, skulle fyrstendømmet Jammu og Kashmir i det vestlige Himalaya, der ledtes af en hindu-maharaja, mens et flertal af indbyggerne var muslimer, beslutte, hvad man skulle stille op.

Maharajaen var oprindeligt indstillet på at føre sit land videre som en selvstændig stat, men en invasion af styrker fra Pakistan gjorde, at han måtte søge hjælp fra Indien. New Delhi kom til undsætning på den betingelse, at Kashmir kom under indisk overhøjhed. Det skete, men samtidig blev Kashmir garanteret selvstyre med ret til at bestemme over alt andet end forsvar, udenrigspolitik og kommunikation.

Krigen mellem Indien og Pakistan endte med, at Kashmir blev delt med to tredjedele til Indien og en tredjedel til Pakistan. Kashmirerne blev af FN lovet en folkeafstemning om områdets fremtidige status, men den er aldrig ført ud i livet. Siden har Indien og Pakistan, der begge blev atomvåbenmagter, haft flere resultatløse konflikter om Kashmir.

Muslimske separatister, hjulpet af Pakistan, har i 40 år ført en lavintens partisankrig i det bjergrige område for at vriste kontrollen fra Indien, og den indiske troppetilstedeværelse er enorm. Men intet har hidtil kunnet rokke ved status quo, og de fleste af de nu cirka 12 millioner indbyggere i den indisk-administrerede del af Kashmir har levet forholdsvis uantastet i deres ekstremt smukke, men underudviklede land.

Den tilstand kom til en brat afslutning, da den indiske premierminister Narendra Modis regering mandag tog det drastiske skridt at afskaffe Jammu og Kashmirs selvstyre, dele regionen op i to og lægge det politiske og administrative ansvar direkte under myndighederne i New Delhi.

Og ikke nok med det: En paragraf i Kashmirs lovgivning, der forhindrer ikke-kashmirere i at købe og eje jord og fast ejendom, blev også annulleret.

Forinden havde New Delhi forberedt sig grundigt på at eliminere al modstand: Titusinder af ekstra styrker blev sendt til området, Kashmirs lokale politikere sat i husarrest, alle kommunikations­forbindelser afbrudt.

Modis skridt er stærkt bekymrende af flere grunde. De drakoniske forholdsregler, New Delhi har taget i Kashmir, kan ikke fortsætte i det uendelige, og på et tidspunkt vil kashmirerne rejse sig til modstand. Den store del af områdets muslimske befolkning, der hidtil har forholdt sig passivt accepterende til den indiske overhøjhed, må formodes nu i større omfang at støtte separatister. Konflikterne vil øges i takt med, at folk fra det øvrige Indien i stor stil opkøber jord og flytter til området, som eksempelvis kineserne har gjort det i Tibet.

I indiske oppositionskredse og blandt landets 170 millioner muslimer ses Modis beslutning om at afskaffe selvstyret i landets eneste region med muslimsk flertal som et led i det hindu-nationalistiske regeringsparti BJPs bestræbelser på at gøre op med landets sekulære status og etablere Indien som en hinduistisk stat.

Også storpolitisk er den bratte ændring af Kashmirs status sprængfarlig. Pakistan har reageret med at indstille al handel med Indien og har udvist den indiske topdiplomat i landet, men premierminister Imran Khan kan hurtigt komme under pres for at foretage sig noget langt mere drastisk.

Det internationale samfund må reagere med protester, naturligvis, men Modis beslutning er velovervejet og længe forberedt og kan formentlig kun ændres marginalt. Den største opgave for især Kina, der støtter Pakistan, og USA, der under Trump i stigende grad har allieret sig med Indien, bliver at bruge al deres indflydelse på at hindre, at Modis uansvarlige skridt kaster regionen ud i en farlig og uforudsigelig konflikt.