Christian Kjøller, skolelærer.
Jeg er en 41-årig trofast lytter af P6 Beat og P8 Jazz. Jeg nyder ligesom tusindvis af andre den alsidige musikprofil med nye og gamle kunstnere, mange musikalske stilarter, nicher og referencer. Formidlet af vidende, vittige og velformulerede værter. Derfor er det selvfølgelig med stor ærgrelse, at vi lytter på lånt tid, da musikken og formidlingen snart fader ud. Mit ærinde er ikke at opfordre til at omstøde beslutningen, da den allerede er truffet, og jeg søger heller ikke en forklaring på lukningen, da forklaringen indtil videre blot har lydt som en ridset LP, der har gentaget de tyveprocentsnedskæringer, som i DRs optik tilsyneladende har overflødiggjort andre forklaringer. Jeg håber, DR vil svare på, hvor vi lyttere fremover skal lytte til dansksproget live musikformidling. Direktionen har kunnet spare mange steder, men DR har valgt at gøre det her, hvor der sikkert er færre lyttere sammenlignet med P3. Alligevel kommer besparelsen til at virke uvidende og uigennemtænkt, da besparelsen er lille, de to stationer er billige i drift, men det musikalske tomrum, lukningen skaber, er uendelig stort.
Lukningen er og bliver et stort problem i forhold til dansksproget musikformidling. DR skylder at svare på et spørgsmål. For hvor efterlader lukningen os P6 og P8-lyttere? Har DR en selvstændig tanke med os, hvor går vi hen efter 31. december 2019? Os, der gerne vil lytte til musikformidling i krydsfeltet mellem flere genrer, os, der gerne vil lytte til levende og live musikformidling, os, der glæder os over, at danske kunstnere har fået et gennembrud gennem P6 Beat, såsom Katinka, Bisse, Folkeklubben, Lydmor og allestedsnærværende Minds of 99, os, der glæder os over at blive præsenteret for musikalske koryfæer og subgenrer, som de kommercielle stationer og P3 ikke har plads til. Hvor går vi hen? Til Spotifys algoritme?
Meget af musikken vil naturligvis være den samme, men Spotify tilbyder ikke fællesskab, begejstring eller deltagelse. Spotify tilbyder ikke musikalsk dialog, og algoritmen udfordrer ikke lytterens musikforståelse, den lægger kun til den allerede eksisterende. Streamingtjenesterne er ikke optaget af køn, genrer eller repræsentation. Kun af tal. Drømmen er naturligvis, at DR udviser en musik- og kulturforståelse, der er mere kompleks og nuanceret end en privat mediegigants algoritme. Der diskuteres, med rette, kvinders repræsentation i dansk musik, denne diskussion bliver yderligere nødvendig, når DR lukker ned for en kanal, der var bedre end de fleste til at fremme alternative kvindelige artister og deres synlighed.
Musikken er en fantastisk kunstart, der forener det største fællesskab med det mest private. Det har P6 og P8 været storslåede til at formidle og kombinere. Selvfølgelig kan vi lyttere finde det fællesskab til koncerterne, i podcast, på blogs, måske Le Gammeltofts Heartbeats vil udfylde det tomrum, som opstår. DR har skabt en usædvanlig platform, hvor de leverer dansksproget live musikformidling, hvilket få andre gør.
Noget af det rykker sikkert over i podcastuniverset, men der ryger liveformidlingen og deltagelsen, som er en væsentlig del af levende og varieret radio. Naturligvis udgør vi lyttere en lille del af den samlede lytterskare, vores antal og gennemsnitsalder er ikke af en betydning, der gør, at vi vækker interesse i konsulentrapportens grafer og statistikker. DR har skabt to platforme, der begejstret og vidende anviser musikalske veje, der viser et alternativ til P3 og de kommercielle stationers musikalske motorvej, de slukker snart, så måske DR vil fortælle os, hvor går vi nu hen?
Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribentens holdning. Du kan indsende forslag til en et debatindlæg på opinion@weekendavisen.dk.
