Den vestindiske søko har en ganske særlig måde at bevæge sig på. Ud over sin store halefinne bruger den sine prutter til at komme op- og nedad i vandet. Hvis søkoen holder på luften i mellemgulvet og tarmene, skaber den opdrift og flyder mod overfladen. Når den vil nedad igen, lukker den luften ud af tarmene og prutter sig af sted. Prutterne er så vigtige for den vestindiske søko, at den slet ikke kan svømme rigtigt, hvis den får forstoppelse.
Søkoens pruttesvømning er et af mange sjove eksempler, der optræder i den nye bog Kan den prutte? Her får man svar på, om 80 forskellige dyrearter prutter eller ej. Vidste du for eksempel, at tusindbenet fiser dagen lang, mens guldfisken bøvser luften ud i stedet for at prutte?
Idéen til den nye bog opstod, da den britiske zoolog Dani Rabaiotti i begyndelsen af 2017 blev spurgt, om slanger prutter. Da hun ikke kendte svaret, stillede hun i stedet spørgsmålet på det sociale medie Twitter. Inden længe kunne den amerikanske slangeekspert David Steen forklare, at ja, slanger prutter – i hvert fald pytonslanger, der med jævne mellemrum sender helt lydløse, men meget stinkende prutter af sted.
Siden gik der sport i den. Den amerikanske biolog Nick Caruso opfandt hashtagget #doesitfart – prutter den? – og alverdens forskere begyndte at dele eksempler på dyr, der enten prutter, så det blafrer, eller aldrig slipper en vind. De mange eksempler er samlet i den nye bog.
Pruttens lugt
At prutte er en helt naturlig ting. Også for mennesker, der i gennemsnit prutter mellem ti og 20 gange om dagen. Men hvorfor prutter vi egentlig? På Hvidovre Hospital forsker ph.d.-studerende Sofie Ingdam Halkjær og overlæge Andreas Munk Petersen blandt andet i fordøjelse og tarmbakterier. De ved derfor en hel masse om, hvorfor mennesker og dyr indimellem lader luften sive.
»Vi prutter, fordi der dannes gas i vores tarmsystem, når vi fordøjer den mad, vi spiser. Især kulhydrater og fibre er svære for tarmene at nedbryde, og de ender derfor i den nedre del af tarmene, hvor forskellige bakterier omdanner dem til næring. I den forbindelse opstår forskellige gasser, der skal ud af kroppen igen,« forklarer Sofie Ingdam Halkjær.
Det er meget vigtigt at komme af med noget af al den luft, ellers får man ondt i maven.
»Vi får ondt i tarmene, hvis der er for meget afføring eller for meget luft. Det er derfor, det skal ud. Hvis man ikke prutter, ophobes luften i tarmene, og det er ubehageligt,« siger Andreas Munk Petersen.
Der er forskel på, hvor meget man prutter. Nogle lukker mere luft ud end andre, og det handler blandt andet om, hvad man putter i munden. Bælgfrugter som ærter, bønner og linser indeholder mange af de kulhydrater og fibre, som tarmene har svært ved at nedbryde. Det samme gør kål, porrer og broccoli. Maden betyder også meget for prutternes lugt.
»Kål indeholder svovl, som kan give æggelugtende prutter, og spiser man meget kød, kan det også give ildelugtende prutter. Samtidig betyder sammensætningen af de bakterier og parasitter, man har i tarmen, også en hel del. Nogle mennesker prutter bare oftere og mere ildelugtende end andre,« siger Andreas Munk Petersen.
Kan den prutte? Fup eller fakta om fis og fauna. Nick Caruso og Dani Rabaiotti. Lindhardt og Ringhof. Januar 2019.
Sild
Der findes over 200 arter af sild i verdenshavene, og nogle af dem bruger prutter til at sende signaler med. Når de slanke fisk lukker luft ud af endetarmen, skaber de en klikkende lyd, der kun er tydelig for dyr med en særlig god hørelse. Sild hører rigtig godt sammenlignet med mange andre fisk, og forskere mener, at klikkende pruttelyde fungerer som små, korte beskeder. På den måde kan sildene for eksempel holde styr på hinanden i mørke, så de hele tiden svømmer i én samlet stime. De fleste rovfisk kan ikke høre lyden af sildeprutterne. Det kan store havpattedyr som hvaler til gengæld. På den måde kan de lytte sig frem til de store sildestimer.
Fugl
Der er ikke en eneste af Jordens næsten 10.000 fuglearter, der prutter. Fugles fordøjelsessystem mangler de bakterier, der får andre dyr til at danne luft i tarmene. Når fugle spiser, drøner føden lynhurtigt gennem tarmsystemet, og der lyder aldrig så meget som den mindste prut.
Dovendyr
I de tropiske skove i Syd- og Mellemamerika bevæger klodens seks arter af dovendyr sig laaangsomt rundt mellem træerne. Dovendyr er pattedyr, der lever af blade, og man skulle derfor tro, at de pruttede lystigt. Det gør de bare ikke. Dovendyrets fordøjelsessystem arbejder nemlig lige så langsomt som resten af dyret. Det betyder, at dovendyret kun skider hver femte dag, og at det aldrig har behov for at prutte. Dovendyret er sandsynligvis det eneste pattedyr på kloden, der ikke prutter.
Netvinge
Der findes mindst én dræbende prut i dyreriget. Den tilhører Lomamyia latipennis, en af klodens flere tusinde arter af den flyvende insektorden netvinger. Lomamyia latipennis kommer som mange andre netvingearter til verden i et termitbo, hvor den starter tilværelsen som en larve, der mæsker sig i termitterne. I den forbindelse har Lomamyia latipennis et helt særligt våben. Larverne prutter et kemikalie direkte i hovedet på termitterne, der først lammes og siden dør.
Ko
Et af de dyr, der er mest kendt og berygtet for sine prutter, er koen. Når den prutter, udsender den drivhusgassen metan, der er med til at opvarme atmosfæren. En enkelt ko sender mellem 100 og 200 kilo metan ud i atmosfæren om året, og med 1,4 milliarder køer på verdensplan bliver det til rigtig meget metan. Derfor arbejder forskere på at mindske køernes udledning. Det har blandt andet vist sig, at køer, der fodres med tang, prutter langt mindre metan end normalt. Koen er ikke den eneste, der udleder klimagasser fra endetarmen. Også termitter sender store mængder metan ud i atmosfæren. Der findes så mange termitter på kloden, at vægten af de mange insekter er højere end vægten af alle mennesker. Så selvom én termit kun prutter en halv milliontedel af et gram metan ud dagligt, tegner alle Jordens termitter sig for mellem fem og 19 procent af den samlede metanudledning.
Dinosaur
Pruttede dinosaurerne? Det gjorde nogle af dem nok. De store planteædende dinosaurer, der brugte det meste af dagen på at gumle blade, har højst sandsynligt slået nogle ordentlige prutter. Flere forskere mener i hvert fald, at de langhalsede sauropoder havde bakterier i tarmene, der fik dem til at fremstille metan ligesom køer. Nogle vurderer endda, at de største planteædende dinosaurer slap næsten to kilo metan ud i atmosfæren om dagen. Omvendt er nutidens fugle de eneste levende efterkommere af dinosaurerne. Da fuglene aldrig prutter, gjorde de fuglelignende dinosaurer det nok heller ikke.
