Kasper Lund Resen, efterskolelærer
Her i kølvandet på Liberal Alliances totale nedsmeltning og kollaps er det nemt at afskrive partiets tåkrummende regeringsperiode som én stor fiasko. Når man kaster et blik på vraggodset fra VLAK-æraen og ser på partiets nederlag, så kan man let glemme eller overse én LA-politiker, der har gjort det godt på tinge.
I Merete Riisager har LA nemlig haft en dygtig undervisningsminister, der har gjort det glimrende på det skolepolitiske område. Hun har stået lidt i skyggen af sit partis mange bommerter, og det er rigtig synd, for hun har på mange måder været en bemærkelsesværdig minister, der burde vække mere opsigt, end hun har gjort. Det er tydeligt, at Riisager har været en undervisningsminister med reelle kompetencer på sit ressortområde. At ministeriet for en gangs skyld har haft en cand.mag.pæd.-uddannet styrmand med indsigt i pædagogik, undervisning og dannelse, er ikke hverdagskost. Og det har afspejlet sig både i hendes tilgang til opgaven og de tiltag, hun har gjort.
Hendes tilgang har været noget så sjældent som åndsliberal og dannelsesorienteret. Hun har fra dag ét været en konsekvent og stringent kritiker af den miserable folkeskolereform fra 2013, som hun med rette anså for teknokratisk, forskningsmæssigt ubegrundet og ødelæggende for undervisningskvaliteten. Denne kritik var glædeligvis ikke kun belejlig opportunisme fra en politiker i opposition, for hun tog den med sig ind i ministeriet. Også selvom hun nu selv skulle til at stå på mål for den reformerede skole. Hendes tilgang har givet hende mange modstandere hos reformtilhængerne blandt embedsværket, skoleledere, kommunalpolitikere og de toneangivne uddannelsesforskere og -journalister. Særligt de sidstnævnte, der fortsat bakker hårdnakket op om den teknokratiske heldagsskole, var hurtige til at rynke på næsen ad Riisager, da hun tiltrådte som minister. De opfattede hende højst som en degnefiffig seminarist, og Politiken udråbte hende som en skolepolitisk Donald Trump.
Men hvad har hun opnået? En hel del, faktisk. Folkeskolereformen er ganske vist ikke lagt i graven, men den er blevet korrigeret væsentligt, og de snærende bånd er blevet løsnet gevaldigt. Riisager har lyttet til kritikken fra lærere, forældre og egentlig pædagogisk forskning. Og hendes tiltag har gjort godt: Heldagsskolen har fået et hak i tuden med kortere skoledage; skolerne har fået mulighed for at prioritere undervisningskvalitet frem for lange skoledage; hun har afskaffet de kafkaske krav om rigid læringsmålsstyring; og så har hun styrket den naturfaglige dannelse og de praktisk-musiske fag. Samtidig har hun styrket tilskuddet til de frie skoler med en social koblingsprocent, der skal gå til at styrke specialundervisning og inklusion af elever med særlige behov.
Riisagers tilgang og tiltag har gjort, at hun, nu hvor boet skal gøres op, må regnes for en af de bedste undervisningsministre, vi har haft i meget lang tid. En minister, der med nærmest grundtvig-koldske dyder har forsøgt at sætte skolen fri. Og som også har gjort op med teknokratisk læringsterminologi og i stedet talt et sprog med næsten glemte livord som dannelse, disciplin og egenværdi. Tænk sig: en undervisningsminister, der faktisk mener, at skolen og den klassiske faglighed har værdi i sig selv og ikke kun er et tandhjul i arbejdsmarkedsmekanikken. Befriende!
Nu er skolepolitik nok ikke det, der interesserer LAs vælgere synderligt, men det ændrer ikke ved, at Merete Riisager har været en åndsliberal succes. I det hele taget burde det borgerlige Danmark notere sig, at Merete Riisager har nydt og fortsat nyder stor opbakning og anerkendelse blandt lærere i folke- og friskoler. Hvilket er tankevækkende: En lærerstand, der generelt har centrumvenstre-orienterede og kulturradikale tilbøjeligheder, burde vel per automatik betragte en undervisningsminister fra et liberalistisk parti som en skurkagtig og ondskabsfuld djævel. Men nej, i stedet begræder mange lærere hendes afgang. Vil man have syn for sagn, så kan man blot besøge hendes Facebook-profil. Og mange lærere frygter vel også, hvad der nu kommer i stedet. Man kan håbe – alt afhængig af hvilken regering vi får – at gode skolepolitiske folk som enten SFs Jacob Mark eller Venstres Anni Matthiesen kan komme til at præge den førte politik. Og at de har taget ved lære af Merete Riisager. Hendes eksempel må gerne danne skole fremover.
Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribentens holdning. Du kan indsende forslag til en et debatindlæg på opinion@weekendavisen.dk.
