Angela Guski, translatør, cand.mag. og cand.ling.merc.
De fleste danskere har tillid til retssikkerheden og det danske retsvæsen. I modsætning til mange andre lande stoler de fleste borgere på, at statslige instanser vil dem det bedste. Men de færreste aner, at retssikkerheden og menneskerettighederne lige for tiden er sat ud af kraft, når der skal tolkes i de danske retssale eller i dommervagterne. Sidste år blev tolkningen inden for ministerier og offentlige instanser sat i udbud. EasyTranslate vandt udbuddet. Det lader til, at oversættelsesfirmaet ikke aner ret meget om tolkning eller oversættelse, men mener at kunne formidle tolke til de danske ministerier og myndigheder. Mens Rigspolitiet tidligere havde en tolkeliste med erfarne og godkendte tolke til deres rådighed, er det nu tolkevirksomhedens ansvar at finde frem til egnede tolke. Det er svært for dem. Ganske vist gik man ud fra, at tolkene fra Rigspolitiets tolkeliste ville gå over til EasyTranslate, men her har man gjort regning uden vært. Cirka 700 tolke nægter, blandt andet fordi de skulle gå op til 60 procent ned i honorar, hvis man sammenligner Rigspolitiets gamle takster og EasyTranslates nye takster.
Dette kom åbenbart bag på de ansvarlige, og derfor blev EasyTranslate, ifølge mine oplysninger fra et bredt netværk af tolke, nødt til at finde frem til tilfældige mennesker, der kunne et par ord på fremmedsprog og på dansk. Uddannelse, erfaring og personlige forudsætninger er ligegyldige parametre. Ganske vist lover virksomheden, at deres nye »tolke« bliver testet, men testen består, ifølge mit netværk, i, at de nye »tolke« skal kunne stave til udvalgte danske ord såsom sigtet, og fremmedsprogsdelen, en multiple choice-test, kan bestås ved at sidde foran den hjemlige pc, hvor ens mere sprogkyndige venner kan hjælpe til. Vi erfarne og uddannede tolke kan så sidde bagest i domstole og dommervagten og krumme tæer over, hvad der foregår i retssalene.
EasyTranslates »tolke« aner ofte ikke, hvad korrekt og ansvarsfuld tolkning indebærer – hvis de da overhovedet dukker op. For ikke så sjældent møder »tolkene« slet ikke op, eller også kommer de alt for sent, så man bliver nødt til at ændre rækkefølgen på dagens sager. Mange kommer meget langvejsfra, for EasyTranslate påstår ikke at kunne finde »tolke«, der bor tættere på. Skattefar betaler jo. Det sker også, at »tolkene« ikke kan finde en parkeringsplads eller ikke kender den by, hvor de skal tolke, og farer vild. De ved ofte ikke, hvordan man skal opføre sig i en retssal, og de kender intet til de juridiske fagbegreber og små nuancer, der afgør, om en sigtet skal løslades, fængsles eller dømmes.
Næsten hver dag oplever man skandaler i retssalene, når de ofte nye, uerfarne og uuddannede »tolke« skal radbrække på et ubehjælpsomt sprog. Den 1. juni blev tre georgiere fremstillet i retten og sigtet for at have begået indbrud, tyveri og hæleri. På den bageste række sad én af de gode »gamle« georgiske tolke fra mit netværk. Ingen juridiske begreber blev oversat. Et »anklageskrift« blev til »papir« eller »det der«, mens ordet »løsladelse« slet ikke blev oversat. »Begrundet mistanke« blev til »misforståelse«, mens ordet »proportionalitetsprincip« blev oversat med »professionalisme«. Den professionelle georgiske tolk på bageste række nåede ikke at skrive alle fejlene ned, for der var for mange af dem.
Hvad sagen betyder for de sigtede, kan man kun fantasere om. Udfaldet bliver overladt til tilfældighederne, skæbnen lagt i hænder på ukyndige, tilfældige mennesker med ringe sprogkundskaber og manglende faglig viden. Det vigtigste for EasyTranslate synes at være, at de har leveret »tolke«. Det er ligesom i Østblokkens gamle planøkonomiske system: Produktionsplanen er opfyldt, kvaliteten er irrelevant og konsekvenserne ligegyldige.
Hvad der skete den 1. juni i Københavns Dommervagt, er desværre meget langt fra enestående. Næsten hver dag oplever de erfarne tolke på bageste række, at »tolkene« ikke magter deres opgave. Hvad dette betyder for retssikkerheden, er nemt at svare på: Der findes ingen retssikkerhed længere. De udenlandske ambassader burde være mere opmærksomme og sikre deres egne statsborgere en bedre sikkerhed, når de udsættes for danske myndigheders arbitrære måde at håndtere tolkningen på. Ifølge menneskerettighederne har enhver sigtet ret til at blive afhørt i sit eget sprog eller i sin egen dialekt. Siden den 1. april 2019 er denne sikkerhed trådt ud af kraft. Rigspolitiet spiller simpelthen hasard med mennesker, deres rettigheder og internationale konventioner.
Kan Rigspolitiet virkelig påstå, at det kun er »indkøringsproblemer«? Har de ansvarlige politikere og embedsmænd da ikke fulgt med i de mange skandaler, lovbrud og overtrædelser af menneskerettighederne? Hvor længe vil man spilde skatteborgernes penge på disse farcer, som ikke er en retsstat og et demokrati værdige? Politikere, embedsmænd og EasyTranslate kommer med en sludder for en sladder, når journalister eller andre ønsker en stillingtagen fra dem. Jeg ville ønske, at Ludvig Holberg havde levet og skrevet ét af sine tragikomiske dramaer om tolkeskandalerne. Vi må undvære hans bidende humor, men forhåbentlig kan en nulevende forfatter få en passende farce ud af det.
Jeg mener, at professionalismen i tolkefaget skal vende tilbage og har svært ved at forestille mig, at den danske stat virkelig kan holde fast i de mange brud på retssikkerheden, der næsten dagligt sker i Danmarks retssale. Alle ved, at det står galt til, kun de ansvarlige vil ikke indrømme noget.
Hvor mange tyveknægte, smuglere og narkoforbrydere skal løslades på grund af mangelfuld tolkning, før man griber ind? Hvor mange uskyldige risikerer at blive dømt, fordi de ansvarlige holder fast i, at man hellere vil samarbejde med en virksomhed, der ikke kan skaffe erfarne og uddannede tolke, alt imens landet har velkvalificerede og rutinerede tolke på tilskuerbænkene, der skal være vidne til et teater, hvor charlataner og smarte forretningsmænd har overtaget? Jeg håber, at nogen vil tage et ansvar for disse uholdbare tilstande, som vi skatteborgere betaler for i dyre domme.
Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribentens holdning. Du kan indsende forslag til en et debatindlæg på opinion@weekendavisen.dk.
