De går en god tid i møde

Pseudovidenskaben blomstrer. Heksekunst, krystaller, numerologi, tarotkort, clairvoyance og ikke mindst astrologi er vågnet op i en tid styret af individualitet og identitet, efter at have været gået i hi i slutningen af 1970erne. Det store flertal forholder sig stadig skeptisk til spirituelle fænomener, men interessen for det overnaturlige er i vækst og breder sig ud på tværs af medier.

Efter at have være forvist til ugebladenes bagsider er horoskoperne i dag ved at indtage internettet og får i stigende grad fat i det yngre publikum. Sociale medier som Instagram og YouTube fungerer fremragende som platform for astrologiens spådomskunst. Ikke blot som fjollet ugebladsbagsidestof, men som livsstil og verdensforståelse. Her kan alle og enhver kloge sig på stjernetegnenes personligheder og spå om fremtiden for deres følgere. Astrolog er ikke en beskyttet titel, det er noget, man vælger at være. Eksempelvis har det nye onlinemedie Heartbeats for nylig hyret »mediestuderende, katteentusiast, Twitter-entertainer og generelt festlig type« Nikita Klæstrup til at skrive om astrologi.

Et andet eksempel er den danske podcast Astropod, som står højt på forskellige lister over populære udsendelser. Der er tale om en månedlig podcast, der gennemgår astrologien »og andre spirituelle nørderier«. Her fortæller de to kvinder Marianne Gellert og Amalie Bendixen blandt andet om, hvilke krystaller der er gode til hvilke sæsoner, hvornår planeterne er i retrograd, og hvilke stjernetegn der passer til hinanden, serveret som endegyldig sandhed. Fisken er kreativ, skorpionen er sensuel. Ametysten er en god begyndersten, og den er i øvrigt også god til tømmermænd. Turkisen giver gåpåmod.

Interessen for det pseudovidenskabelige går på tværs af alder, men ikke i lige så høj grad på tværs af køn. I 2018 udkom rapporten Hvad tror danskerne på? En kortlægning af tro, overtro og overbevisning af Ken Ramshøj Christensen og Mathias Clasen fra Institut for Kultur og Kommunikation på Aarhus Universitet. Her blev danskernes tanker om diverse spirituelle fænomener kortlagt på basis af en omfattende spørgeundersøgelse. Mest iøjnefaldende viste det sig, at 10,6 procent tror på clairvoyance, 8,9 procent tror på hekse, 12,2 procent tror på engle, og hele 14,3 procent tror på spøgelser. Særligt kvinder er tilbøjelige til at søge mod det alternative. Omkring tre gange så mange kvinder som mænd tror på engle, og kvinder er også cirka fire gange så tilbøjelige til at tro på heksekunst. Kvinder er i øvrigt også mere religiøse generelt.

Hvorfor der er en markant forskel på kønnenes tilgang til magiens verden, er der flere bud på. Nogle mener, at svaret findes i biologien, på molekylært såvel som kognitivt niveau. Andre ser forskellen som en bivirkning af et mandsdomineret samfund. Hvis man føler, man ikke har kontrol over tilværelsen, øger det nemlig risikoen for at søge svar i det spirituelle.

I 2014 skrev Dr. Phil Zuckerman, forfatter og sociologi­professor ved Pitzer College, i Psychology Today om den kønsmæssige skævvridning: »Det kan have at gøre med magt og privilegium og manglen på samme. I de fleste samfund har mænd mere økonomisk, politisk og social magt end kvinder. Kvinder bliver lettere udelukket, udnyttet og diskrimineret. Måske er de som følge heraf mere tilbøjelige til at henvende sig til troens trøst.«

Der er stor forskel på, hvordan tilhængere af pseudovidenskab forholder sig til naturvidenskab. En gruppe anerkender videnskaben, men supplerer med pseudovidenskab, når de selv mener at have identificeret noget, som videnskaben ikke kan forklare eller ikke har blik for. Følelsen af, at det spøger i et gammelt hus, en humørring, der skifter farve, eller en horoskopspådom, der går i opfyldelse. Andre mener, at naturvidenskaben ikke hører hjemme inden for det humanistiske felt, og at dens monopol på sand viden er for »privilegeret« og arrogant.

Sidst, men ikke mindst, er der dem, som stiller sig kritiske over for videnskaben som institution og påstår, at vi alle føres bag lyset. De nægter at anerkende bestemte teorier og hypoteser, som de mener at have gennemskuet, og vedkender sig en alternativ »viden«. For eksempel at Jorden er flad. Fælles for dem alle er en stor tiltro til mavefornemmelser.

Individualitet giver det anekdotiske eksempel særlig legitimitet og lader alle vælge deres egen sandhed. Med astrologien får hvert enkelt individ sin helt egen spådom ud fra, hvordan stjernerne stod, da netop de blev født. Samtidig får man lov til at være med i et fællesskab af stjernetegn og bo i en af 12 kasser, der fortæller noget generelt om ens person. Kasser, som i øvrigt ikke diskriminerer på baggrund af køn, etnicitet eller seksuel orientering.

Når individualitet er det vigtigste, er det trygt og rart at vide, at man trods alt stadig hører til i et stjernetegn, og at der er en mening med det hele. En dårlig dag kan forklares med, at Mars er i retrograd, og rod i parforholdet skyldes, at den ene er vædder og den anden fisk. Deres horoskop fortæller Dem både, hvordan De har det, hvorfor, og hvad der skal til for, at det bliver endnu bedre. »De går en god tid i møde ...«