DEBAT. Det ville være bekvemt for politikerne at give efter for kritikken af Sjælsmark, men ødelæggende for vores flygtningepolitik.

Sjælsmark­moralisering

 

Jørgen Winding, cand.mag. og HD.

Børn og familier på udrejsecenter Sjælsmark har unægtelig et trist liv, sammenlignet med hverdagslivet for de fleste danskere. Det er ombudsmandens konklusion, og senest har psykologer, ansat af Røde Kors, lavet en rapport, der siger, at mange af børnene har alvorlige psykiske problemer, blandt andet fordi de ikke har stabile fremtidsudsigter. Det har ført til en massiv kritik af regeringen med krav om, at forholdene på Sjælsmark forbedres eller endda mere vidtgående, at familierne skal kunne flytte ud af Sjælsmark.

Den moraliserende humanisme har kronede dage, og det ville selvfølgelig være bekvemt for regeringen at give efter for kritikken. Men det må frarådes – det kan give alvorlige langsigtede problemer, når folkestyret giver efter for populistiske kampagner.

Det første problem er, at børnefamilierne er i Sjælsmark, fordi de nægter at acceptere en afgørelse fra det danske retsvæsen om, at de skal rejse hjem. Hvis de skal kunne leve et normalt hverdagsliv, betyder det, at vi opgiver håbet om at presse disse udenlandske statsborgere til at forlade Danmark. Børnene og deres familier vil blive en stadigt mere integreret del af den danske hverdag i et lokalsamfund, og det er urealistisk at forestille sig, at politikerne på et senere tidspunkt vil kunne gennemtvinge en udvisning. Vi belønner altså disse kriminelle mennesker med, at de får deres vilje, hvis de bare fastholder deres kriminelle adfærd længe nok.

Hvis vi flytter børnefamilierne ud fra Sjælsmark uden at opgive idéen om at hjemsende dem, vil børnene stadig have alvorlige psykiske problemer, fordi de fortsat ikke har stabile fremtidsudsigter. Derfor må det være bedst for disse børn at blive sendt tilbage til deres hjemlande, hvor de ikke er usikre på deres fremtid. Det er også uansvarligt at lukke folk ind i det danske samfund, som har vist, at de ikke respekterer beslutninger i det danske retssystem.

Det er fristende at forbedre forholdene for børn, som er uskyldige ofre i et magtspil mellem forældre og myndigheder. Men konsekvensen bliver, at det reelt bliver umuligt at få afviste asylansøgere med børn til at forlade Danmark, fordi erfaringen er, at myndighederne i den sidste ende giver efter. Sagen handler altså ikke om de nuværende børnefamilier på Sjælsmark, men om et egentligt sammenbrud for vores flygtningepolitik – der bliver fri adgang til Danmark, bare man har børn og nægter at rette sig efter myndighedernes beslutninger.

Hvis det sker, risikerer vi voldsomme reaktioner fra brede dele af den danske befolkning, som næppe vil finde sig i en ukontrolleret adgang til Danmark af folk med fremmed kulturel baggrund. Samtidig vil den danske integrationsindsats blive smadret, fordi vi ikke er i stand til at tilpasse så mange fremmede til vores kultur på kort tid. Vi vil ende som Sverige eller Frankrig med voldsom segregering, hvor stadigt større dele af samfundet står uden for myndighedernes kontrol, og hvor virkeligt ubehagelige højreorienterede bevægelser vinder frem. Hvis vi skal opretholde den folkelige accept af konventionerne om flygtninge og menneskerettigheder, er det nødvendigt, at afviste asylansøgere vender hjem eller i det mindste ikke bliver en del af hverdagslivet i Danmark.

Forholdene på Sjælsmark er altså næppe ideelle, og børnene har ikke det bedst mulige liv. Men moralisternes kampagne er i mine øjne både letkøbt, uansvarlig og populistisk.

 

Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribentens holdning. Du kan indsende forslag til en et debatindlæg på opinion@weekendavisen.dk.