DEBAT. Et forbud mod rekonstruktion af jomfruhinden giver beskyttelse til kvinder i en sårbar situation mod gynækologer, der ikke selv er trådt i karakter.

Myte­operation

 

Gry Stevens Senderovitz, jordemoder med speciale i seksuel sundhed.

Leny Malacinski har ret: Der findes ikke en jomfruhinde, og man kan ikke se på en kvinde, om hun har haft samleje. Malacinski kommenterer i WA #15 på den nye lov, der forbyder gynækologer at forsøge at operere myten tilbage i kroppen. Hun beskriver operationen således: »En læge trækker slimhindefolderne (kønskransens folder, GSS) tættere sammen og forsnævrer adgangen yderligere. Dette øger angiveligt chancen for rifter og dermed blod på bryllupsnatten«.

For det første er det kun en af de metoder, nogle gynækologer har benyttet. Den anden metode, som jeg har fået beskrevet af en gynækolog, består i at lægge et trekantet snit ned i slimhinden under kønskransen og sy sammen. Hvis dette snit medfører fjernelse af væv fra vulva, hører det efter min opfattelse ind under begrebet omskæring, hvilket allerede er forbudt at udføre på kvinder i Danmark. For det andet er det uvist, om metoderne overhovedet medfører en blødning ved førstkommende samleje.

Hvis vi dvæler lidt ved det, at en stramhed skal medføre blødning, må vi erkende, at blødningen er afhængig af, at stramheden brydes, og syningen går op. Det betyder, at gynækologen skaber stramhed, som ikke skal holde. Det er den eneste operation, jeg har hørt om, som har til formål ikke at holde. Kan det lade sig gøre? At sy netop så godt, at det holder til bryllupsnatten, og så dårligt, at det går op ved samlejet?

De kvinder, som har henvendt sig for at få foretaget indgrebet, er i fare for at blive straffet, hvis de ikke bløder. Nogle får tæsk, nogle udstødes af familien, og nogle bliver slået ihjel. Det er altså en ekstremt sårbar gruppe i krise, som henvender sig.

I forbindelse med, at jeg, sammen med professor emeritus i retsmedicin Jørgen Lange Thomsen, skrev bogen Mødommen, kontaktede jeg en gynækolog, som foretog indgrebet med trekantet snit. Som det fremgår af vores bog, informerede vedkommende ikke kvinderne om, at indgrebet ikke garanterer blødning. Der blev ikke henvist til anden form for støtte, for eksempel foreningen Etnisk Ung, og der blev ikke lavet opfølgninger på indgrebet. Da jeg spurgte, om gynækologen vidste, hvorvidt operationen virkede, altså gav blødning, var svaret: »Ellers ville de vel have henvendt sig efter.«

Det er et skræmmende svar. Skræmmende, fordi det ikke viser nogen form for forståelse for den patientgruppe, man har at gøre med. Det er tænkeligt, at kvinden er blevet slået ihjel; så henvender hun sig ikke for at gøre opmærksom på, at det ikke blødte! Skræmmende, fordi det ikke viser en faglig ansvarlighed i forhold til at sikre, at det, man foretager sig, virker. Derudover viser det, at gynækologen ikke har læst på de studier, som siger, at nogle gange virker det, andre gange ikke. Når det ovenikøbet forholder sig sådan, at det kan ses på en kvinde, om hun er blevet syet hos en gynækolog, men ikke om hun har haft samleje, risikerer man, at indgrebet vil være den endelige dødsdom. Jeg har hørt rygter om, at man nogle steder i verden er begyndt at lave undersøgelser af, om dette indgreb er foretaget, inden et bryllup i stedet for den tidligere »jomfrutest«.

For mig at se er loven en beskyttelse af kvinder i en ekstremt sårbar situation mod en faggruppe, som ikke har formået selv at træde i karakter og lave retningslinjer på området. Det ville have været klædeligt, at Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi ikke havde sat sig imod lovforslaget, men taget imod debatten som en chance for at holde interne møder om deres måde at håndtere området på. De kunne eventuelt have lavet en undersøgelse af effekten af den lille kapsel, som kan købes online og skabe illusion om blødning ved samleje. Hvis den virker, er den billig, ufarlig og nem at række en kvinde i nød. Selvfølgelig sammen med nummeret til et krisecenter og tilbuddet om en opfølgende tid.

Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribentens holdning. Du kan indsende forslag til en et debatindlæg på opinion@weekendavisen.dk.

 

Læs også Leny Malacinkis kommentar fra Weekendavisen #15, fredag 12. april 2019: »Jomfru igen«