DEN sværeste opgave, når man skal fortælle udlændinge om danske politiske partier, er Radikale Venstre. Radical? Radical Left? Nej, nej, det er i virkeligheden et midterparti, prøver man. Et pragmatisk parti, siger man. Det radikale var opgøret med nedarvede privilegier og krav om stemmeret til kvinder, retfærdig skattepolitik og mindre militærudgifter. Partiet lagde sig klogt midt mellem de store ideologier, liberalismen og socialismen, og arbejdede altid pragmatisk for at få politisk indflydelse. Radikale er de altså historisk slet ikke. Og derfor har partiets ledere været så dygtige til at aflæse parlamentariske og folkelige strømninger og sikre stor indflydelse på partiets mærkesager.
RADIKALE Venstre har imidlertid nu en leder, der har kastet partiets historiske lærdom over bord. Morten Østergaard har ellers haft det fornuftige mantra, at han vil stoppe Dansk Folkepartis skadelige indflydelse på dansk politik. Det er der mere behov for end nogensinde, nu hvor Dansk Folkepartis holdninger udarter sig til stadig mere destruktive former, både i udlændinge-, rets- og kulturpolitikken. Men Østergaard risikerer at få det stik modsatte. Ét er, at han insisterer på at lægge sig blokerende i døren til Statsministeriet, uanset om kandidaten er Frederiksen eller Løkke, i en angivelig endeløs afpresning efter valgdagen. Noget andet – og seriøst hovedrystende – er, at hans hårde krav om en ny udlændingepolitik ikke har skyggen af et flertal i Folketinget bag sig.
UFORNUFT styrer dermed radikalt lederskab på en måde, der er næsten uset i partiets historie. At det svækker rød blok, kan man nok komme sig over. At det umuliggør en langsigtet, fornuftig politisk styring af landet hen over midten er langt mere alvorligt, og det vil gå ud over meget mere end udlændingepolitikken. Det klogeste ville åbenlyst være at definere de udlændingepolitiske områder, hvor De Radikale faktisk kan få indflydelse, og lægge en realistisk strategi for et opgør med Dansk Folkepartis potentielt fortsat store aftryk på næsten samtlige politiske områder. Men Østergaards prioritet er en anden: at sikre lidt flere stemmer og dermed sin egen overlevelse på kort sigt. Det ser ud til at lykkes. Radikal politik handler dermed ikke så meget om radikale mærkesager eller om landets ve og vel. Den handler om Morten Østergaard selv.
Hør også denne uges udgave af »En time med Weekendavisen«, hvor Martin Krasnik i studiet går i clinch med Morten Østergaard om det krav, den radikale leder har stillet til Mette Frederiksen – og et overvældende flertal i Folketinget: »Din første prioritet er dig selv!«
Læs også Arne Hardis' artikel om, at to store vanddelere i dansk politik endnu en gang vil dominere valgkampen – tilbagetrækning og udlændinge: »Gensyn med 2011«
