I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

Lagermedarbejdere må, hvis de er over 18 år, løfte op til 25 kilo – men kun hvis arbejdspladsen overholder en lang række krav, så medarbejderen har optimale forhold.

Ifølge Arbejdstilsynet indebærer dét blandt andet, at løftet kun må foregå med underarmen, og at der er minimum to minutters pause mellem løftene.

Det er nemlig gammelkendt, at man skal følge de ergonomiske principper – såsom »vrid ikke kroppen« og »fordel vægten ligeligt« – for at løfte tunge ting på den rigtige måde og dermed undgå skader på lænd og ryg.

Men nu konkluderer et nyt dansk studie, at problemet måske slet ikke findes.

Det, vi ved nu

I et nyt metastudie udgivet af Aalborg Universitet har et hold forskere fra Danmark og Holland analyseret sammenhængen mellem rygsmerter og løfteaktiviteter på arbejdspladser.

Forskerne har gennemgået studier, som undersøger både belastning af og smerter i ryg og lænd i perioden 2010-2021.

22 studier er blevet inkluderet, og forskernes konklusion er klar: Der kan ikke påvises en direkte sammenhæng mellem løft og rygsmerter. I ni ud af ti af de undersøgte studier, som er baseret på eksperimenter med løft, er der ingen relation mellem rygsmerter og løfteaktiviteter. 

I metastudiet skriver forskerne, at rygsmerter er komplekse, og at der ikke er fagligt belæg for at pege på én isoleret årsag til smerterne.

Studiets forskere mener desuden, at det er et problem, at der på arbejdspladser fokuseres så meget på lige præcis løft og rygsmerter. Rigtig mange ville nemlig få rygsmerter alligevel, og det puster til ideen om, at medarbejdere bliver opslidt på deres arbejdsplads – også selvom det ikke er tilfældet.

Men … 

Studiets forskere konkluderer dog, at dårlige løfteteknikker kan forværre smerterne hos personer, som allerede døjer med ryg- og lændeproblemer. For denne gruppe er det derfor vigtigt, at de ergonomiske principper for løft efterleves.