God eftermiddag!

Så blev endnu en 1. maj afviklet. Og traditionen tro var folk samlet i Fælledparken i København for at overdøve en folkevalgt politikers tale. Det har gennem årene udviklet sig til et fast, tilbagevendende indslag på arbejdernes internationale kampdag.

Et hurtigt tilbageblik. 1. maj 1992 havde Poul Nyrup Rasmussen få uger forinden væltet Svend Auken af pinden som socialdemokratisk partiformand i et betændt opgør, der kom til at præge partiet gennem hele årtiet med fløjkampe og kaffeklubber ad libitum. Under Nyrups første 1. maj-tale som formand blev han overdøvet af rasende Auken-tilhængere. Der var endda folk, der kastede rådden frugt efter ham. Året efter kom turen til SFs formand Holger K. Nielsen, da han anbefalede et ja ved det kommende EU-valg 18. maj.

I 2013 var det Københavns daværende overborgmester Frank Jensen, der fik så mange tilråb under sin tale, at han måtte holde flere minutters pause. Og det følgende år var det så Jensens partiformand, Helle Thorning-Schmidt, der blev overdøvet af pift, råb og højlydte anklager om klasseforræderi under sin 1. maj-tale. Det skyldtes angiveligt en kombination af Dong-salg og indgreb i lærerkonflikten.

{embedded type="node/custom_code_html" id="71120"}

I 2017 blev det daværende LO-forkvinde Lizette Risgaard, der fik æren af at blive udråbt som klasseforræder af diverse tilskuere. Hun blev afbrudt af fagforeningsmedlemmer, der var utilfredse med den overenskomst, hun trods modstand fra baglandet havde været med til at vedtage måneden inden.

Da Mette Frederiksen holdt sin 1. maj-tale i 2019, udviklede det sig til regulære slåskampe foran scenen. Det voldelige optrin betød, at hun siden har undgået Fælledparken på arbejdernes internationale kampdag. »Jeg forstår ikke, man bare råber ad andre. Men sådan er den yderste venstrefløj,« lød det dengang fra Frederiksen, der dannede sin første regering måneden efter.

1. Hummelgaards pibekoncert

Og således trådte justitsminister Peter Hummelgaard i går ind i rækken af fremtrædende og betydningsfulde folkevalgte, der knap kunne få et ord indført i Fælledparken 1. maj. I år var det krigen i Gaza, der udgjorde pibekoncertens moralske anledning.

{embedded type="node/node_image" id="71117"}

Det resulterede i en noget besynderlig symbolik. Hummelgaard havde dedikeret en del af sin tale til at fordømme stigningen i antisemitisme herhjemme, der således blev leveret under larm fra vrede propalæstinensiske demonstranter.

Fælles for alle de mange buhråb gennem tiden er et generelt fravær af politiske resultater. Der har endnu ikke været en eneste pibekoncert 1. maj, der har ført til, at demonstranternes ønskede politik er blevet realiseret.

2. Fortsatte protester

I USA kan de også finde ud af at råbe slagord. Politiet fik ryddet teltlejrene og den besatte bygning på Columbia University tirsdag, men allerede dagen efter var der ballade på andre campusområder i USA.

På University of Wisconsin var der sammenstød onsdag mellem politiet og demonstranter, da man også her valgte at rydde en teltlejr til støtte for Gaza. På Dartmouth College i New Hampshire fik en lignende lejr kun lov at stå i ganske få timer, inden den blev ryddet af politiet, og flere blev anholdt. På UCLA i Los Angeles måtte politiet gribe ind, da der kom sammenstød mellem demonstranter og moddemonstranter. Også her er der slået en lejr op, som er blevet erklæret i strid med reglerne

{embedded type="node/node_image" id="71118"}

Ifølge Associated Press har der siden 18. april været mindst 38 tilfælde, hvor politiet har foretaget arrestationer af demonstranter på amerikanske campusområder. Mindst 1.600 er blevet anholdt på 30 forskellige uddannelsesinstitutioner.

3. Ejbøls fødselsdagsgave

Jørgen Ejbøl, formand for Jyllands-Postens Fond, fyldte 75 år den 21. februar. I den anledning blev han belønnet med en gave på 2,1 million kroner af fondsbestyrelsen. Den klækkelige gave blev givet, netop som Jyllands-Posten havde gennemført en historisk fyringsrunde, der resulterede i, at huset måtte sige farvel til 30 medarbejdere.

{embedded type="node/node_image" id="71119"}

Gaven blev givet, da der er tradition for, at man træder tilbage fra bestyrelsen, når man når de 75 år og i den forbindelse får en belønning for sine år i koncernen. Men Ejbøl valgte både at blive hængende i bestyrelsen og tage imod pengene. Win-win. Fødselsdagsgaven har i denne uge vakt forargelse i JP/Politikens Hus, hvor fællestillidsmand Michael Stenvei har kaldt den »nærmest ufattelig«. Ejbøl har dog i flere interview nægtet, at der skulle være tale om et problem. »Hør nu her, jeg vil ikke drøfte mine lønforhold,« lød hans svar til Politiken.

Herfra skal der lyde et forsinket tillykke med fødselsdagen.

Venlig hilsen
Søren K. Villemoes

Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.

Søren K. Villemoes

En streg i sandet