Hvordan imødekommer vi truslen fra myggebårne sygdomme, der koster hundredtusindvis af årlige dødsfald? Sprøjtegifte og vacciner er blandt de klassiske tiltag, men andre mere kreative løsninger kan være på vej. I den kontroversielle ende af skalaen findes genmanipulerede myg, der udsættes i det fri, hvor de blander sig med den vilde population og tager livet af dem. Sidstnævnte er udgangspunktet for den britiske bioteknologivirksomhed Oxitec, der i mere end et årti har arbejdet med udviklingen af transgene myg som et alternativt bekæmpelsesmiddel. Virksomheden fokuserer på arten Aedes aegypti, der spreder sygdomme som zika, denguefeber, chikungunya og gul feber.
Helt konkret er der tale om manipulerede hanmyg, der bærer et særligt gen, som overføres til deres afkom. Her slår det alle hunlarver ihjel, mens det bæres videre af de unge hanner, der igen kan overføre det til kommende generationer. Når de redesignede hanmyg møder og parrer sig med vilde hunner, vil bestanden skrumpe hastigt ind for til sidst at gå til grunde.
Oxitec har udsat de rede-signede Aedes aegypti på forsøgsbasis i både Brasilien, Panama, Caymanøerne og Malaysia. I 2019 bekendtgjorde virksomheden, at vilde brasilianske myggebestande faldt med 95 procent som følge af de udsatte dræbere.
Nu er turen kommet til det sydlige USA, hvor Oxitec netop har udsat de første 12.000 transgene myg. Forsøget løber over de næste tre måneder, hvor i alt 144.000 myg introduceres i det fri. Hvis alt går efter planen, skal yderligere 20 millioner myg udsættes senere på året.
Eksperimentet er lidt af en kulmination for Oxitec, der siden 2010 igen og igen har søgt om tilladelse til at eksperimentere i USA. Planerne har mødt massiv modstand, ikke mindst fra lokale beboere, der frygter, at de genmanipulerede insekter vil forstyrre områdets økosystemer. Også myndighederne har været stærkt tilbageholdende, men de er nu blødt op. Blandt andet fordi årtiers intense forbrug af insektmidler har gjort mange af områdets myg resistente.
Nature News and Comments, 3. maj
